Erstatning for uberettiget varetægtsfængsling

Tre mænd, der blev frikendt for en anklage om gruppevoldtægt, fik i dag tilkendt 130.000 kroner i erstatning for den tid, de sad varetægtsfængslet.

De tre unge mænd blev i august 2013 sigtet for sammen at have voldtaget en dengang 16-årig pige i en lejlighed på Islands Brygge efter en handelsskolefest på Niels Brock.

Ifølge anklagen var pigen for fuld til at sætte sig op i mod de tre. Retten mente ikke, der var bevis for den påstand, og de tre unge mænd blev frikendt.

De tre unge mænd havde derfor krævet tilsammen 300.000 kroner i erstatning for den tid, de uberettiget sad varetægtsfængslet.

I Københavns Byret måtte de dog nøjes med en erstatning på tilsammen 130.000 kroner, ifølge Ekstra-Bladet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik