Erik Clausen går ind i kamp for de dødsdømte Slagtergårde

Erik Clausen og vennen Peter Omdal går nu ind i kampen for at bevare de historiske Slagtergårde på Vesterbro.

Kunstneren Erik Clausen, der selv bor på Vesterbro, går nu sammen med barndomsvennen, Peter Omdal, ind i kampen for at bevare Slagtergårdene på Enghavevej.

quote Nu er der nogen, der vil rive dem ned og erstatte dem med noget røvkedeligt, firkantet, administrativt boligbyggeri

Erik Clausen

Med sig har de 10.000 underskrifter imod nedrivningen, men beslutningen er allerede truffet. Det holder dog ikke de to frontløbere tilbage: 

- Det hele er besluttet, færdig arbejde, og så kan du stå der med lang næse. Derfor prøver vi at samle nogle stykker og gøre opmærksom på, om man ikke kan vinde en såkaldt kattelem. Det er her Tove Ditlevsen har leget, og Storm P. boet, og nu er der nogen, der vil rive dem ned og erstatte dem med noget røvkedeligt, firkantet, administrativt boligbyggeri, siger Erik Clausen. 

Erik Clausen: "På et eller andet tidspunkt er der kommunalvalg, og kære politikere, hvis ikke I støtter op om Slagtergårdene, så stemmer vi ikke på jer! Så skal I tilbage til virkeligheden og arbejde. 
Erik Clausen: "På et eller andet tidspunkt er der kommunalvalg, og kære politikere, hvis ikke I støtter op om Slagtergårdene, så stemmer vi ikke på jer! Så skal I tilbage til virkeligheden og arbejde. 
Foto: Lasse Vestergaard / TV 2 Lorry

Beslutning står ved magt

SÅDAN ØNSKER MAN AT BYGGE

  • Som det ser ud nu, ønsker man at bygge boliger i området. Der skal bygges etageejendomme med plads til 83 boliger i fem etager.
  • Man vil gerne lave en parkeringskælder med indkørsel fra Sundevedsgade. Det betyder, at det bevaringsværdige Hollænderhus skal rives ned - men genopføres og bruges til boliger.
  • Derudover vil man etablere en offentlig plads og udvide Enghavevej.
Kilde: Københavns Kommune

D. 14. december vedtog et knebent flertal i Københavns Borgerrepræsentation, at de historiske bygninger fra 1865 på Enghavevej skal rives ned. 

Den beslutning står ved magt ifølge De Radikale og Enhedslisten, der sidste år var de eneste partier, der stemte imod forslaget: 

Til TV 2 Lorry skriver Teknik- og Miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen, Enhedslisten: 

- Enhedslisten har sammen med vesterbroerne kæmpet en lang kamp for at bevare slagtergårdene, men Socialdemokratiet har med hjælp fra blå blok sørget for, at denne kulturarv nu pulveriseres. De 10.000 underskrifter taler desværre for døve øren. Det er en dårlig beslutning, som vil forandre området i en trist retning for altid. Men der er desværre intet at stille op.

Mette Annelie Rasmussen, der er medlem af Teknik- og Miljøudvalget for De Radikale, ægrer sig også over beslutningen, men ligesom Ninna Hedeager, må hun acceptere beslutningen:

- Hvis der er nogen, der har en idé til, hvordan vi kan få den her sag rejst igen i Borgerrepræsentationen, så vil jeg rigtig gerne høre om det, og så vil jeg meget gerne spille med, siger hun. 

De historiske slagtergårde

  • De historiske bygninger er fra 1865.
  • Her blev der slagtet grise i baghusene, mens slagterne selv boede i forhusene i game dage.
  • Det er ikke kun slagterne, der holdte til i Slagtergårdene. Tove Ditlevsen og Storm P har levet og boet i husene, og der findes stadig originale illustrationer tegnet af Storm P i husene.
  • De bruges i dag til beboelse.
  • Området vil stadig være til beboelse i fremtiden, når slagtergårdene er revet ned.
  • Der er planer om at opføre et 5-etagers boligbyggeri i stedet.
Mette Annelie Rasmusen, De Radikale, håber, at sagen bliver taget op, men det bliver meget svært.
Mette Annelie Rasmusen, De Radikale, håber, at sagen bliver taget op, men det bliver meget svært.
Foto: Lasse Vestergaard / TV 2 Lorry

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik