Erhvervsuddannelser på charmeoffensiv: Her kan du komme til infoaften

Hvis du er i tvivl om, hvad du gerne vil efter folkeskolen, så kan du komme til infoaften hos NEXT om erhvervsuddannelser.

Slår du op i bogen, Hvad kan jeg blive, bliver du præsenteret for over 1000 uddannelser og jobs. Det kan derfor for mange unge være et svært valg at træffe, når de skal beslutte sig for, hvad de gerne vil. Men du kan blive klogere på, hvad du gerne vil.

NEXT, der tilbyder erhvervs- og gymnasialeuddannelser, holder over de næste dage informationsaftener i København.

Her kan du blive klogere på, hvad en erhvervsuddannelse er, og hvad der er af muligheder inden for deres 45 erhvervsuddannelser. Til infoaftenerne kan du også blive klogere på eux-uddannelser, som er en kombineret erhvervsuddannelse med en gymnasialuddannelse.

Her afholdes informationsaftenerne

Følgende dage bliver der afholdt informationsaftener om erhvervsuddannelser mellem klokken 17 og 20:

  • Tirsdag d. 15. januar på Rebslagervej 11, Nørrebro

  • Onsdag d. 16. januar på Tuborgvej 177, Emdrup

  • Torsdag d. 24. januar på Baltorpvej 20A, Ballerup

Du kan høre meget mere om orienteringsaftenerne i aftenens udsendelse klokken 19:30 på TV 2 Lorry.

Tilbyder også gymnasieuddannelser

Kan du ikke beslutte dig for, om det rigtige valg for dig er på en erhvervsskole eller på et gymnasium, afholder NEXT også orienteringsaftener om de gymnasialeuddannelser i løbet af januar og februar. Du kan se meget mere om hvor og hvornår på deres hjemmeside.  

TV 2 Lorry besøgte tirsdag aften  NEXT på Nørrebro i København, hvor der var mange besøgende til infoaften. Se mere i indslaget nedenfor.

Direkte fra NEXT på Nørrebro i København.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik