Er mobilen klar til festival? Her er fem smarte apps

Telefonen kan være din bedste ven på Roskilde Festival.

Med den i lommen bliver det i hvertfald lettere både at bestille mad, finde koncerter og gode fester. 

Roskilde Festival har i år anbefalet en række applikationer til telefonen, som netop kan hjælpe med det.

 
 

Officiel app for Roskilde Festival

Appen 'Roskilde Festival 2017' er et must på din telefon, hvis du skal have en overordnet guide til Nordeuropas største festival. Her finder man det samlede musikprogram med alle 175 kunstnere på de 9 scener. Der er også et overblik over udbuddet af mad og beskrivelser af kunst, camps og arrangementer. I år er det muligt at sammensætte sin egen spilleliste via musiktjeneten Spotify, så man kan høre sin yndlingsmusik hele ugen. 

Throb
Throb er en ny app, der guider festivaldeltageren til aktuelle begivenheder og popup-events, mens det sker. 

Det kan være tilfældige fester i de forskellige lejre. Der er også mulighed for at sende tips til udvalgte venner. 

Fast Track
Roskilde Festival, mobilopladerfirmaet VOLT og teleselskabet 3 har i samarbejde lavet en app for de madglade. Den hedder Fast Track og giver nu festivaldeltageren mulighed for at bestille mad og drikke fra de mest populære madboder på festivallens område. Så er maden klar ved ankomst. 

Applikationen giver adgang til 36 madsteder - inklusiv Meyers, Halifax og de store øltelte. 

Heaps
På fest-applikationen finder man let gæster, som man kan feste med. Brug hashtagget #RF17. 

CrowdEyes

Med et festivalsområde, der svarer til 350 fodboldbaner, kan det ofte føles som at lede efter en nål i en høstak, når man mister noget på Roskilde Festival. Men det vil CrowdEyes afhjælpe.

For første gang tilbyder CrowdEyes i samarbejde med Roskilde Festivals Publikumsinformation og hittegods deres hjælp til de uheldige festivalgæster, der mister eller får stjålet deres ting. Hjælpen kan fås blot ved at oprette en efterlysning i appen – helt GRATIS! 

 
 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik