Er isen sikker?

Sneen daler, og frosten lægger sig på vejene. Men hvad med søerne - er isen sikker at gå på? Og hvad gør man, hvis man går igennem isen?

Is og sne har de seneste dage drillet mange trafikkanter i hovedstadsområdet.

Men kulden glæder også mange, for frostvejr betyder også skøjtevejr.

Det er bare vigtigt, at isen er tyk nok, før man bevæger sig ud på søerne.

Københavns Kommune tjekker løbende istykkelsen på forskellige søer i kommunen, og fredag er der stadig ingen søer, hvor isen er tyk nok.

Istykkelsen på søerne rundt omkring i København er fredag målt til mellem 6 og 8 centimeters tykkelse.

Men da isen skal være 16-18 centimeter, før man må gå ud på den, varer det et godt stykke tid, før det er sikkert at gå ud på isen, skriver Københavns Kommune på deres hjemmeside.

Også Rådet for Større Badesikkerhed har udarbejdet en række råd for, hvordan du bedst færdes på isen:

- Gå aldrig på isen alene

- Gå kun ud, hvis isen er kontrolleret som sikker

- Gå om muligt kun på isen ved en redningspost

- Slip aldrig børn af syne, hverken dine egne eller andres

- Gå ikke længere ud end du stadig kan se bredden

- Råb aldrig om hjælp for sjov

- Vær altid varmt klædt på. Ser du en ulykke, så tilkaldt hjælpe.

Er du faldet i en våge og kommet under isen, så forsøg at bevare roen og søg mod det mørkeste sted, hvor du kan finde hullet.

Mod forventning opleves huller i isen nedefra som mørke, mens isen er lys.

Når du har fundet hullet, du faldt igennem og kommet op, så vend ryggen mod iskanten, stik albuerne bagud og op på isen og stød fra med benene som ved rygsvømning og råb og hjælp.

På den måde kan du komme helt op på isen.

Når du er kommet op på isen igen, så fortsat med "rygsvømning" og bevæg dig væk fra hullet.

Når du er kommet i sikker afstand fra hullet, så vend dig forsigtigt om på maven og mav dig ind i mod bredden uden at støtte på hænderne, på knæ og albuer, da det vil kunne få isen til at briste.

Se også videoen i toppen, der er lavet af Rådet for Større badesikkerhed.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik