Er du klogere end en 12-årig? Nu kåres Danmarks klogeste børn

Se med live, når vi sender årets finale i quiz-showet Smart Parat Svar.

I hvilken verdensdel lever den sorte mambo? Hvor spredte seriemorderen Jack the Ripper skræk og rædsel? Og hvem skrev sommerens VM-sang?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som eleverne fra 6. klasse på Atheneskolen i Gladsaxe måtte svare på, da de kvalificerede sig til landsfinalen i Smart Parat Svar. 

Det gjorde de på Nationalmuseet tilbage i januar, hvor de besejrede skoleelever fra 24 andre kommuner i Region Hovedstaden.

Nu skal de møde vinderne fra landets andre otte TV 2 Regioner i landsfinalen, som sendes live fra Odense på YouTube onsdag klokken 12.30. Og du kan se hele finaleshowet lige her, mens det foregår. 

Sidste års finale ses her:

Deltag i konkurrencen på YouTube

Smart Parat Svar er en tilbagevendende konkurrence for elever i 6. klasser. Formålet er at øge læselysten blandt eleverne.

I år kan alle landets elever følge med på YouTube, mens de sidder i klasselokalet.

Ved at deltage i kommentarsporet på det sociale medie kan man blandt andet få lov til at vælge svarkategorier for finaleholdene. 

Vi skylder forresten et svar for de indledende tre spørgsmål her i artiklen. De korrekte svar er: Afrika, London og Thomas Helmig. 

Tag vores Smart Parat Start-test her.

Smart Parat Svar

Smart Parat Svar er et samarbejde mellem Slots- og Kulturstyrelsen og landets børnebiblioteker.
 

Quizzen er en holdkonkurrence med fem deltagere fra hver klasse, der kan supplere hinanden og samarbejde om at finde de rigtige svar.

Formålet er at sætte fokus på læsning og læselyst.

Fra Region Hovedstaden dystede i alt 24 hold om at kvalificere sig til finalen den 6. februar.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik