02:50

1 af 2

Er der rottebefængt slik i din lokale kiosk?

Fødevarestyrelsen og Skat fandt i weekenden op mod 100 ton fødevarer på et ulovligt lager. Se selv hvilke fødevarer der er tale om.

Aktionen fandt sted natten til lørdag på adressen Torvekanten 5, og der var rotter overalt på stedet. Rundt om i lagerets otte lokaler stod 100 paller med forskellige fødevarer - blandt andet sodavand, slik, mel og vin. Det var alt sammen dækket af et lag af rotteekskrementer.

På grund af manglende fakturaer har Fødevarestyrelsen stadig ingen oplysninger om, hvilke butikker der har aftaget varer fra lageret. Varerne er nu beslaglagt, og efterforskningen fortsætter.

Rotteafføring og især rotteurin er ekstremt smitsomt og kan give den såkaldte Weilssyge, som medfører influenzalignende symptomer og i værst fald kan få nyre og lever til at svigte.