Ensom i biffen: Kun ni gæster per film i ny biograf

8,9 gæster. Så mange mennesker har der i gennemsnit siddet foran lærredet per film i Hørsholms fem måneder gamle biograf i Kulturhus Trommen.

8,9 personer kan under ingen omstændigheder dække de udgifter, der er i forbindelse med en forestilling.I alt er der blevet solgt 5728 billetter til de 645 biografforestillinger, der har været i biografens fem første måneder.

Det er mere end de 4675 billetter, Hørsholm Kommune havde forventet. Til gengæld havde kommunen også kun regnet med 140 filmvisninger. Det skriver Frederiksborg Amts Avis. 

quote 8,9 personer kan under ingen omstændigheder dække de udgifter, der er i forbindelse med en forestilling.

Kim Pedersen, Danske Biografers formand

- Vi har haft markant flere forestillinger, men når filmene først er købt, kan man vise filmen lige så mange gange, man ønsker. Vi har valgt, at vi gerne vil have et højt serviceniveau med mange film, og jeg har ingen problemer med, at der så sidder 8-10 mennesker i biografen og ser filmen. Vi lever op til alle forventninger, siger borgmester Morten Slotved (K), der selv var fortaler for biograf-projektet.

Ifølge Danske Biografer, der er en brancheforening for alle biografer i Danmark, var de mere end halvtomme sale dog ikke gået i en kommerciel biograf.

- Det er få gæster. 8,9 personer kan under ingen omstændigheder dække de udgifter, der er i forbindelse med en forestilling. På den måde er det jo fint, at det er en kommunal biograf, og at man har prioriteret at oprette det kulturtilbud, som en biograf er. Men i en kommerciel biograf var det ikke gået, siger Danske Biografers formand Kim Pedersen. 

Det er ikke kun i Hørsholm, man kæmper om kunderne. Flere biografer vælger nu at friste med luksus-stole, se mere i videoen nedenunder. 

Flere steder i hovedstadsområdet opruster biografer for at give biogæsterne en oplevelse ud over det sædvanlige.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik