Endnu et rockertilholdsted skal forbydes

Politikerne i hovedstaden vil nu slå to fluer med et smæk og forbyde endnu et rocker tilholdssted i København, skriver DR København.

Det er naboerne til et af Bandidos tidligere tilholdsteder på Husumvej 60 i Brønshøj, som nu også har klaget over rockeraktiviteter på adressen.

I 2012 flyttede rockerne til deres nuværende base på Tudskærvej i Vanløse, men Bandidos-supportere fortsætter ifølge naboerne med at bruge Husumvej 60 som mødested og det får politikerne til også at reagere i den sag, siger Jakob Næsager, der er konservativt medlem af Københavns Borgerrepræsentation:

- Vi har undersøgt sagen og fundet ud af at der også er en servitut fra 1917 om boligen på Husumvej, så ligesom i Vanløse vil vi nu bruge den og forbyde rockerne at bo der, da den kun skal anvendes som familiebolig. Når borgerne de er utrygge, så er vi nødt til at reagere hvad enten det er i Vanløse, Brønshøj eller et helt tredie sted og vi mener ikke at rockerne skal have tilholdsteder i beboelses kvarterer, siger Jakob Næsager til DR København.

Med hensyn til servitutten i Vanløse og et kommende forbud, har rockerne via deres advokat sendt en indsigelse før deadline ved midnat, men socialdemokraternes Jakob Hougaard, mener at kommunen har sit på det tørre rent juridisk:

- Rockerne og deres advokat skal ikke have lov at forhale sagen og trække den i langdrag. Nu skal der handling til. Rockerne har skudt med spredehagl og fremført en række irrelevante argumenter. Det skal forvaltningen ikke lade sig narre af, men tværtimod forventer vi, at de skærer hurtigt igennem og får nedlagt det formelle forbud, siger Jakob Hougaard.

Han oplyser til DR København at han forventer et forbud nedlagt allerede her i begyndelsen af november.

Det var Jakob Hougaard og Jakob Næsager, der i sidste måned samlede Borgerrepræsentationens partier og fik et enigt rådhus til at stemme for et forbud imod rockertilholdstedet på Tudskærsvej i Vanløse.

Sagen om rockertilholdsstederne i boligkvartererne, bliver desuden igen vendt på Teknik og miljøudvalgsmødet på mandag d. 4 November.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik