Lady Gaga optrådte natten til mandag for millioner af tv-seere verden over, da hun stod for underholdningen i det berømte halvlegsshow ved Super Bowl nummer 51. Foto: Scanpix

Endnu en megastjerne indtager Royal Arena

Lady Gaga optræder i Danmark 21. oktober som et led i en verdensturné. Billetsalget begynder om en uge.

Til efteråret får danske fans mulighed for at se popsangeren helt tæt på, når hun 21. oktober kommer til Royal Arena i København.

Det sker som et led i hendes kommende verdensturné, der begynder 1. august i Vancouver i Canada og har fået navnet "Joanne World Tour".

Det er langt fra første gang, at verdensstjernen besøger Danmark. Hun har tidligere spillet i Parken i København i 2012 og i Boxen i Herning i 2014.

Læs også Video: Lady Gaga surprise-optræder på natklub

Og så optrådte hun med crooneren Tony Bennett i Tivoli i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival for knap to år siden.

Hendes seneste album er nummer fem i rækken og hedder netop "Joanne". Det udkom sidste efterår.

Billetsalget til koncerten i Royal Arena begynder mandag 13. februar.

Foruden koncerten i København spiller Lady Gaga også i Hamburg, Stockholm og Berlin i denne omgang, ligesom hun gæster en lang række nordamerikanske byer.

Lady Gaga seneste album er nummer fem i rækken og hedder netop "Joanne". Det udkom sidste efterår. Foto: Scanpix