Endnu en chef forlader Brøndby

Udskiftningen i toppen af Brøndby fortsætter, efter at regnskabschefen nu også har sagt op.

Endnu en person fra den øverste ledelse i fodboldklubben Brøndby har inden for kort tid valgt at søge nye udfordringer. Regnskabschef Jimmi Stirring har således valgt at sige op, skriver sporten.dk.
- Det er rigtigt, at jeg har sagt op. Det sker helt uden dramatik, siger Jimmi Stirring til sporten.dk.

Han ønsker ikke at kommentere opsigelsen yderligere.
Tidligere i år har både kommunikationschefen Steen Laursen og marketingschefen Jordi Roig forladt klubben til fordel for håndboldklubben AG København. Derudover har direktør Ole Palmå sagt op med virkning fra sommeren 2011.

Flere bestyrelsesmedlemmer har tillige forladt klubben, der af samme grund holder ekstraordinær generalforsamling torsdag aften.
Tidligere er Palmås forgængere i direktørsædet, Frank Buch-Andersen og Hermann Haraldsson, stoppet under stor dramatik


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik