Endegyldigt farvel til Vejr2

Vejrvirksomheden Frontweather, også kendt som Vejr2, i Roskilde vender ikke tilbage. Dele af virksomheden er blevet solgt til norske Storm A/S, mens det ikke lykkedes at finde købere til resten, skriver DAGBLADET Roskilde.

Da Vejr2 blev erklæret konkurs 1. december, håbede konkursboets kurator, advokat Kim Utzon Jybæk, at virksomheden kunne sælges, så de 15 arbejdspladser kunne bevares. Derfor blev medarbejderne i første omgang kun suspenderet.Men de efterfølgende forhandlinger viste, at det ikke var en mulighed, og torsdag i sidste uge blev samtlige medarbejdere fritstillet.
- Allerede inden konkursen forsøgte vi at sælge Vejr2, så vi havde identificeret køberemnerne. Jeg har været med til at sælge mange virksomheder, men denne gang kunne jeg godt mærke, at markedet har det dårligt. I sådan en situation skal køberens tro være meget stærk, og ingen af dem havde penge nok til at købe hele virksomheden. Samtidig var vi under et ekstremt tidspres, fordi der ikke var flere penge i kassen hos Vejr2, siger han.
I sidste ende lykkedes det kun at finde en køber til to af Vejr2s fire sektorer, nemlig dem, der vedrørte virksomhedens satsning med vejrmeldinger til offshore- og energi-branchen. Det var netop denne satsning, som slog benene væk under Vejr2, der løb tør for penge, inden det nåede at få udbytte af sine investeringer på dette område.
- Jeg troede, at media-sektoren, som leverer vejrmeldinger til medierne, var den mest salgbare, men den var der ingen interesse for, siger Kim Utzon Jybæk.Han orienterede medarbejderne om situationen på et møde på virksomheden i torsdags, hvor næsten samtlige ansatte deltog.
- Her fik jeg at vide, at de fleste har fået nyt arbejde eller er på vej til det. To af medarbejderne er blevet ansat af Storm A/S, siger Kim Utzon Jybæk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik