05:15

En vild historie: Pirater henrettet på strand i Helsingør

For at stoppe pirateri i Øresund, blev pirater i 1500-tallet henrettet ved hængning på stranden lige ved Kronborg i Helsingør.

Det må have lugtet fælt. Museumsinspektør Maibritt Bager fra Helsingør Museum tager os i det nye afsnit af serien ”En Vild Historie” med til stranden lige nord for Kronborg i Helsingør. Her blev pirater, der var taget til fange på Øresund henrettet ved hængning og ligene blev hængende længe til skræk og advarsel for de forbipasserende skibe og, på grund af lugten, til stor gene for Helsingørborgerne.

Læs også En vild historie: Dengang der var Formel 1 i Roskilde

Historien om piraterne er bare en af fem utrolige, vilde og grumme historier, som journalisterne Oliver Fjalland og Frank Thøgersen får støvet af i det det sidste afsnit af ”En Vild Historie”.

Vi får i programmet også historien om de velstillede enker, der endte deres dage gemt væk på loftet i Karmeliter Klosteret. Vi hører om tuneventyret i Snekkersten, om Christian d. 4. våbenfabrik i Hellebæk, og ikke mindst om dengang Iraks diktator Saddam Hussein fik bygget sin luksusyacht på Helsingør Skibsværft.

I fem programmer har ”En Vild Historie” kørt igennem områder som i dag er fredelige, men som engang dannede rammen om de utroligste begivenheder glemt af de fleste.

 

Læs også Serie om vilde historier: Sort syvårig dreng udstillet i bur

 

”En Vild historie” har besøgt Hvidovre, Værløse, Køge, Roskilde og nu også Helsingør.

Du kan også se og dele alle programmerne her.

Eller du kan følge med på tv-kanalen Lorry+, hvor vi den kommende uge viser ”En Vild Historie” fra Helsingør.

Se programoversigten her.