En spritbilist dræbte Mariannes bror og stak af

Marianne Jørgensens lillebror blev kørt ned af en spritbilist, da han var på vej hjem fra en julefrokost.

Politiet er i gang med julemånedes store spritrazzia for at hindre, at folk kører bil, når de har drukket for meget alkohol. 

For otte år siden ændrede en spritbilist Marianne Jørgensens liv. Hun er 42 og bor i Herfølge sammen med sin mor.

Tilbage i 2009 mistede de lillebror og søn Dan, som kun blev 33 år. 

Han boede i Asminderød.

- Min lillebror Dan havde været til julefrokost på arbejdet i Asminderød, og kl. 00.45 havde han valgt at gå hjem til sin bopæl i Ejlstrup uden for Mårum. 

- Da han går derfra bliver han ramt af denne her bilist, som kører fra stedet, og efterlader min lillebror liggende i vejkanten, fortæller Marianne Jørgensen. 

Politiet kommer og banker på hjemme hos moren.

 - De siger, at min lillebror ligger inde på Rigshospitalets Traumecenter - han er blevet påkørt af en bil, og det ser ikke så godt ud, siger Marianne Jørgensen.

Da moren kommer ind på Rigshospitalets Traumecenter, er Dan død. 

Fandt frem til spritbilisten

Marianne Jørgensen havde selv været til julefrokost den aften.

- Da jeg ser en række ubesvarede opkald fra min mor ringer jeg op, og det eneste hun siger er: Vil du ikke nok komme hjem. Og allerede der ved jeg, at der er noget, der er galt, fortæller Marianne Jørgensen.

Spritbilisten blev pågrebet ved femtiden om morgenen. Der lå nogle vragrester fra bilen, hvor uheldet var sket, og ud fra det kunne de se, hvad farve bilen har. Politiet begyndte at lede i nærmeste omegn og fandt bilen i en indkørsel.

- Det dybeste spor, der har sat sig i mig, er, at jeg ikke har min lillebror længere, fordi en eller anden har valgt at køre, selvom han har drukket. Det er det, der har det største spor i mig. Uanset hvordan jeg vender og drejer det - jeg får aldrig min lillebror igen.

- Vi - min mor og jeg - har gjort det, at vi har snakket rigtigt meget om ham. Vi har snakket om alle de sjove ting - som da han var på Mont Blanc og klatre - eller forsøgte at klatre op ad det. Og alle de andre sjove ting, som vi nu engang har haft med ham. Det har vi fokuseret på. "

 

 

 

 

     

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik