En søndag med udfordringer for bilisterne i København

Bilfri søndag, halvmarathon og spærret motorvejsstrækning. Her er lidt om, hvad der venter hovedstadens bilister søndag.

Lukkede motorveje. Afspærrede strækninger. Og områder, hvor der pludselig er adgang forbudt for biler.  Søndagen kommer til at byde på rigtig mange trængsler for bilisterne i København. Det oplyser Vejdirektoratet.

Holbækmotorvejen mellem begyndelsen ved Folehaven og frem til Hvidovrefrakørslen er spærret. Senest til mandag morgen klokken 05.00. Der er etableret omkørsel via Gammel Køge Landevej, Avedøre Havnevej og Motorring 3. Vejdirektoratet håber, at genåbningen kan ske før planlagt. 

Lukningen skyldes etableringen af en gangbro hen overmotorvejens begyndelse.

Søndag er der bilfri dag i dele af hovedstaden. Det betyder, at en række udvalgte, større veje spærres for trafik. Det gælder Østerbrogade, Strandboulevarden, Nørrebrogade og Enghavevej. Gaderne er afspærret fra 9-21.

Endelig bliver der afviklet Copenhagen Half - et halvmarathonløb. Løberuten er spærret fra 9-15, og kun på udvalgte steder kan man krydse den. Se løberuten her.

 
 
Foto: Kasper Palsnov / Scanpix

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik