En person er omkommet i en voldsom brand i en villa på Dyssevej i Ågerup nord for Roskilde. Foto: Martin Sylvest - Scanpix

En person er omkommet i villabrand

Politiet har fundet en person død efter en villabrand. Formodningen er, at der er tale om en mandlig beboer.

En person er omkommet i en voldsom brand i en villa på Dyssevej i Ågerup nord for Roskilde.

Det oplyser Henrik Møller Nielsen, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, til Ritzau.

- Vi har fundet en person indebrændt i villaen, og vedkommende er afgået ved døden, siger han.

- Hustruen er reddet ud, og vi har en formodning om, at det er den mandlige beboer, som er omkommet.

De pårørende er underrettet.

Hustruen blev reddet ud af den brændende villa og er kørt til observation for røgskader.

Tidligere tirsdag aften advarede Midt- og Vestsjællands Politi om kraftig røg, som bredte sig i forbindelse med røgen.

Beboere i området blev bedt om at gå indenfor, lukke døre og vinduer, indtil politiet meddelte andet.

Røgen har lagt sig igen, og beboere i området kan altså igen bevæge sig ud.