Foto: TV2/Lorry

En øvelse lukker Øresundsbroen

Natten mellem onsdag og torsdag i denne uge bliver Øresundbroens katastrofeberedskab testet.

Derfor vil broen være lukket for både biler og tog. Det er fra midnat og frem til klokken tre om natten.

Rammen og udgangspunktet for øvelsen er, at der onsdag aften forulykker et tog på den svenske side af Øresundsbroen.

Med øvelsen skal man på den svenske og den danske side lære at samarbejde, så man er forberedt, hvis der sker en ulykke ved broen.

Med ved øvelsen er der personale fra Øresundsbroen og også 100 statister.