Én mønt til halvanden million kroner

En dobbelt speciedaler fra 1658 kan blive den dyreste mønt, der nogensinde er solgt på auktion i Danmark.

Den 3. november falder der et uhyre sjældent og kostbart hammerslag hos auktionshuset Bruun Rasmussen i København.

Der er tale om en dobbelt speciedaler fra 1658, der er slået i Norge under den danske kong Frederik d. III.

Højst sandsynligt har den været tænkt til Frederik d. III?s kunstkammer som et præsentationsstykke, men strandede i Norge på grund af Svenskekrigene, hvor den ganske upåagtet har været i familieeje.

- Det, der er helt specielt ved den her mønt, og gør den så utrolig attraktiv, det er at den er unik i ordets egentlige forstand. Ikke bare at den er sjælden, men der findes kun det ene eksemplar, siger Michael Fornitz, som er faglig leder i møntafdelingen hos Bruun Rasmussen.

Mønten ventes at indbringe omkring halvanden million kroner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik