Drive-by skyderi: Mand ramt af skud

Der er afgivet flere skud fra en bil tirsdag aften i et område mellem Nørrebro og Østerbro.

OPDATERING KLOKKEN 20.30:
Politiet anholder to i forbindelse med skyderi.

 

___________________

En mand er tirsdag aften blevet ramt af skud på Rovsinggade på Østerbro i København.

Det oplyser Københavns Politi til Ritzau.

Til TV 2 Lorry oplyser vagthavende Henrik Stormer, at der er blevet affyret skud fra en bil. 

Der er skudt flere gange - men antallet er endnu ukendt. 

- Det er sket omkring klokken 18.09.

- En person er blevet ramt i benet. Han formår selv at løbe fra stedet. Han har efterfølgende henvendt sig på skadestuen. Vidner var på stedet derude, fortæller vagtchefen til TV 2 Lorry. 

Politiet arbejder i skrivende stund på gerningsstedet. Rovsinggade vil derfor være delvist afspærret i en rum tid, lyder meldingen. 

Bydel hærges af bande

Episoden har fundet sted ikke langt fra et område, hvor banden Loyal to Familia holder til.

Hvorvidt tirsdag aftens drive-by skyderi er banderelateret er endnu ukendt, da offeret ikke er kendt af politiet i den sammenhæng. 

- Det er jo nærliggende at tro, men det kan vi ikke sige noget om med sikkerhed endnu, forklarer vagthavende Henrik Stormer til TV 2.

70 beboere i området gav på et borgermøde i juni udtryk for deres frustrationer over narkotikasalg og gaderæs.

Problemerne i området nåede for nylig et nyt klimaks, da en beboer, der er ansat i politiet, blev overfaldet, hvilket har øget utrygheden, har formanden for en lokal ejerforening, Martin Hansen, fortalt TV 2 Lorry:

- Der er flere af de kvindelige beboere, der siger, at de simpelthen går en anden vej om aftenen. Belysningen er også lidt dunkel, så i de mørke tider er det ikke et sjovt område, forklarede han for nyligt. 

Skyderiet er fundet sted nær krydset mellem Rovsinggade og Lyngbyvej. 
Skyderiet er fundet sted nær krydset mellem Rovsinggade og Lyngbyvej. 
Foto: Google maps

Medie: Mulige anholdelser

Ekstra Bladet har været i kontakt med et vidne, der så en sort bil forlade stedet i høj far kort efter skyderiet. Andre vidner fortæller, at politiet kort efter foretog anholdelser i Mjølnerparken ikke langt derfra.

Politiet ønsker ikke at kommentere de mulige anholdelser over for Ekstra Bladet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik