En mand er blevet dræbt af knivstik i Birkerød

I Birkerød har politiet sigtet en mand for at have dræbt en 68-årig bekendt i en lejlighed.

En mand på 68 år er blevet dræbt af knivstik i Birkerød sent tirsdag aften, og to bekendte af manden er blevet anholdt, siger politiet.

Forbrydelsen blev begået i en lejlighed i Teglporten, oplyser Nordsjællands Politi.

Politiet blev alarmeret lidt efter klokken 23, og meldingen lød, at der lå en mand med knivstik i maven.

- Patruljen trænger ind i lejligheden og finder her en mand liggende på gulvet, mens en anden person sad i sofaen, fortæller vicepolitiinspektør Henning Svendsen til Ritzau.

Offeret var lejlighedens beboer. Han var blevet stukket med kniv tre gange.

Tilsyneladende har naboer ikke hørt tumult har lejligheden.

Den 44-årige mand, der sad i sofaen, er blevet sigtet for drabet. Onsdag formiddag kender politiet ikke hans stilling til sigtelsen.

Såvel offer som den formodede gerningsmand færdes i misbrugsmiljøet.

Den anholdte var ved anholdelsen noget påvirket, lyder det. Også en anden bekendt, der er 46 år, er blevet anholdt som mistænkt. Denne person var forbi lejligheden, opdagede den døde mand liggende på gulvet, henvendte sig hos en nabo for at låne telefonen og forlod derefter stedet.

Onsdag eftermiddag skal den 44-årige fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Lyngby.

Også den anden anholdte skal afhøres i retsmødet.

Ifølge sn.dk mener politiet at have fundet gerningsvåbnet, som er en køkkenkniv. Også ved hjælp af tekniske undersøgelser forsøger politiet at skabe klarhed over det præcise hændelsesforløb i lejligheden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik