En kunstig sø og en å med ørreder skal forhindre våde haver

Et kunstigt søområde skal lede regnvandet væk fra Stenløse by og minimere risikoen for oversvømmelser.

Omkring 170 boligejere i Stenløse holder hver sommer vejret, når regnen vælter ned, og vandstanden i Stenløse Å stiger.

quote  Vi anslår anlægssummen til at blive op mod 80 millioner kroner

Peter Hansen, formand for Teknik- og Miljøudvalget

Under kraftige skybrud kan haverne, legehusene og kældrene nemlig oversvømmes på få timer.

Derfor har man nu i Egedal Kommune besluttet af gå videre med planerne om at lave et noget omfattende og alternativt klimaprojekt, der består af en dæmning nord for Stenløse by. 

Her bliver regnvandet opsamlet i en ny sø ved Egedal By. 

Fra søen skal regnvandet ledes af et seks kilometer langt vandløb med naturligt fald og mulighed for ørreder til Spangebæk, og herfra skal det så løbe videre under Frederikssundsvej og sydpå i Helledemosevandløbet og ud i Værebro Å. 

Håbet er blandt andet, at vandet vil skabe nyt og rart udendørsliv for beboerne i området, der kan nyde naturen sammen. 

Politikerne i Teknik- og Miljøudvalget, Planudvalget og bestyrelsen for Furesø Egedal Forsyning, godkendte onsdag den 25. januar, at arbejdet med forundersøgelser og detailplanlægning kan gå i gang.

Sagen skal nu behandles i Byrådet den 1. februar. 

- Vi anslår anlægssummen til at blive op mod 80 millioner kroner, men det er godt givet ud, fordi alternativet vil være kedelige bassiner og koste op mod en kvart milliard. Som sidegevinst får vi nogle smukke rekreative områder og grønne byrum, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget, Peter Hansen.

Arbejdet med forundersøgelserne og detailplanlægningen kommer til at foregå til næste år og koste op mod 6 millioner kroner. Herefter følger en række høringer, VVM-undersøgelser og dispensationer fra fredningsbestemmelser før klimaprojektet kan gøre gavn fra 2020. 

 
 
Foto: Egedal Kommune

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik