En grill med vinger, et friluftshotel og en gammel travbane i Tårnby

Har du nogensinde spist en burger med udsigt til et lettende fly? Det har du mulighed for i Tårnby Kommune, der også byder på friluftsoplevelser og motion på en gammel travbane.

Foto: TV 2 Lorry

Vi på TV 2 Lorry er nu kommet til den 28. udgave af vores sommerkaravane rundt om i Lorryland.

Denne gang handler det om Tårnby Kommune. Ligesom i de andre kommuner vi har besøgt, har vi også i Tårnby fået borgmesteren og nogle af de lokale ildsjæle til at komme med deres bedste bud på, hvad man absolut bør opleve, hvis man slår vejen forbi deres område.

Der er heldigvis masser at opleve i Tårnby Kommune, som både er garant for at fylde din mave og dit sind med gode minder.

Flyvergrillen

Den 28. udgave af sommerkaravanen starter med et solidt måltid, der kan stille den værste sult, inden du begiver dig ud til de resterende oplevelser i Tårnby Kommune. Måltidet får du serveret på Flyvergrillen – en klassisk grillbar med franske hotdogs, pariserbøffer og kolde colaer, der ligger klods op ad Københavns Lufthavns start- og landingsbaner.

Hos Flyvergrillen, der blev indviet tilbage i 1972, kan både store og små flyentusiaster nyde deres grillmad, mens de lader sig betage af dagens flytrafik. Særligt de små entusiaster kan efter endt måltid boltre sig på den lille legeplads, der er placeret ude foran grillen. Det er også muligt at købe små legetøjsfly ved kassedisken.

Se og læs mere om Flyvergrillen her.

02:18

Flyvergrillen er bestemt en oplevelse værd.

Luk video

Kalvebod Fælled

Vi flyver videre til Kalvebod Fælled, som er den næste anbefaling i rækken.

Kalvebod Fælled er kåret som et af de mest naturskønne steder i Danmark, hvor der ofte svæver sjældne fugle forbi. Ornitologer er derfor meget begejstret for det vidunderlige naturområde, da der her er mulighed for at se alt fra mosehornugler og spidsænder til knobsvaner og havørne.

På Kalvebod Fælled finder du også et vaskeægte friluftshotel. Det såkaldte frilufthotel udformer sig som et shelter, der er placeret midt i Pinseskoven – en skov, der næsten udelukkende består af birketræer. Her understreger naturvejleder Jes Aagaard, at der på en stjerneklar nat er flere stjerne ved shelteret, end der er inde på d'angleterre. 

Hør Jes Aagaards udtalelse og læs mere om Kalvebod Fælled her.

01:58

Kalvebod Fælled er et slaraffenland for fugleelskere. Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

Luk video

Travbaneparken

I Tårnby Kommune er der rig mulighed for at dyrke motion – og så endda i grønne, historiske omgivelser. I Travbaneparken kan man med tilknytning til forskellige klubber prøve kræfter med alverdens sportsgrene.

I Amagerhallen, som er placeret lige i baghaven af Travbaneparken, kan du dyrke alt fra billard til bordtennis, og på de store, grønne udendørsarealer kan du få sved panden med en fodbold mellem fødderne eller en rugbybold mellem hænderne.

Travbaneparken har også førhen været vært for sportslig aktivitet. Som navnet antyder var parken tidligere en travbane, hvor der udover trav blev afholdt hundevæddeløb og motorcykelløb. Travbanen blev etableret i 1922, og den havde sin sidste løbsdag i 1976.

Læs mere her:

01:31

Travbaneparken er et rekreativt område med plads til fysisk udfoldelse.

Luk video

Kastrup Søbad

Når sommervarmen bager, og temperaturen i din krop er ved at nå kogepunktet efter et par timers motion i Travbaneparken, kan du passende hoppe i vandet fra det træbeklædte søbad i Kastrup. Sneglen, som Kastrup Søbad også bliver kaldt, er et cirkelformet badeanlæg, der strækker sig ud i Øresund ved Kastrup Strandpark.

En 100 meter lang bro fører dig ud til det æstetiske badeanlæg, hvor du finder flere udspringspunkter. Hvis du har en lille vovehals gemt i dig, kan du tage springet i bølgen blå fra tre eller fem meters højde, men du kan også blot gå i vandet fra den anlagte trappe.

Læs mere her.

01:18

Kastrup Søbad er oplyst om aftenen. Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Luk video

Kastrupsamlingen

Hvis vi kender det danske sommervejr ret, vil solskinnet og de høje temperature af og til blive afbrudt af mørke skyer og et omfattende regnvejr. En af disse regnvejrsdage kan du passende bruge på Kastrupgårdsamlingen – et statsanerkendt kunstmuseum, der har fokus på grafisk kunst, men som samtidig har en lokalhistorisk afdeling.

Kunstmuseet er et gammelt landsted fra midten af 1700-tallet, og stedet blev dengang bygget af den kongelige hofstenmester, Jacob Fortling. Kastrupgårdsamlingen har 40 års jubilæum i år.

Læs mere her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik

Kulturkalenderen

Hvad sker der i Lorryland i dag?