Én dag om året må menneskets bedste ven komme med i Tivoli

Med logrende hale og masser af artsfæller indtager hundene søndag Københavns største turistattraktion.

Én af Tivolis ældste traditioner er Hundens Dag.

Den firbenede, der normalt ikke har adgang til parken, kan nemlig på denne ene dag om året slå sig løs med sin ejer i den gamle forlystelsespark hele dagen.

Hvert år er den tilbagevendende hundedag en festlig begivenhed, hvor der er alt fra hundeparade til hundedans.

Det gjorde sig også gældende i år, hvor temaet var "modsætninger mødes".

- En gang om året åbner vi i Tivoli portene for hundene. Ingen husker længere præcis hvornår man første gang dedikerede en hel dag for hunde i Tivoli. Faktum er, at Hundens Dag i Tivoli er en af de længstlevende traditioner i Haven, siger Torben Plank, der er pressechef i Tivoli.

Under hele dagen blev der delt erfaringer om de firbenede og omkring 1.000 hunde deltog.

- Det der med at komme her i den gamle have med sin familie og så også have den firbenede venlige hund med - det er jo fedt, siger Lise Lotte Christensen, der er konferenciers for dagen fra Dansk Kennel Klub og var med ved søndagens festligheder, til TV 2 Lorry.

Ifølge Tivoli var det en af de dage, som man ikke måtte misse - så det kan hundeejere skrive sig bag øret for fremtiden.

Herunder kan du se lidt stemningsbilleder fra dagen:

 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik