KOMMUNAL OG REGIONSRÅDSVALG 2017 Gå til valg forsiden

En borgmester uden indflydelse gør Stevns-valg usædvanligt

00:36

Stevns' borgmester Mogens Haugaard Nielsen har ikke været en del af budgetforliget i Stevns. Det er "usædvanlig", mener valgforsker. Video: Facebook / Den Store Danske

I Stevns har den siddende borgmester mistet indflydelse i kommunalbestyrelsen, efter han blev vraget som borgmesterkandidat.

Den siddende borgmester i Stevns, Mogens Haugaard, Nyt Stevns, er blevet sat på bænken under årets budgetforhandlinger. 

Der er en højspændt situation i øjeblikket. Der har været oprør mod borgmesteren, og de har indgået budgetforlig uden om ham.

Martin Vinæs Larsen, valgforsker fra Københavns Universitet

Mogens Haugaard blev tidligere i år vraget som borgmesterkandidat for Venstre af sine partifæller. Siden meldte han sig ud af partiet og stiftede Nyt Stevns - men de øvrige partier er ikke villige til at samarbejde med ham.

- Der er en højspændt situation i øjeblikket. Der har været oprør mod borgmesteren, og de har indgået budgetforlig uden om ham, siger Martin Vinæs Larsen, der er valgforsker fra Københavns Universitet. 

Læs også Alle med i budgetforlig - undtagen borgmester: "Jeg blev smidt ud"

- Normalt i en budgetforhandling, så er det borgmesteren, der styrer den. Det er ham, der indkalder til møderne, og han får administrationen til at lave forskellige oplæg, og så byder de andre kommunalpolitikere ind med ønsker og krav. Men det er borgmesteren det styrer processen, siger Martin Vinæs Larsen.

Men på Stevns er der vendt op og ned på bøtten, og det er kommunalpolitikerne, der har styret processen og borgmesteren skullet halse efter.

Derfor røg borgmesteren ud på sidelinjen

Sagen trækker tråde helt tilbage til 2014, hvor Stevns Klint blev erklæret Verdensarv af Unesco. Mogens Haugaard Nielsen startede med at være fortaler for fredningen, men skiftede senere mening.

Men han havde ikke flertal bag sig. Otte ud af 19 stemte imod fredningen, fordi de ikke ønskede, at lodsejere skulle have jord inddraget til trampesti. To Venstre-medlemmer gik imod partilinjen og stemte for fredningen, og det fik konsekvenser for dem.

Læs også Strid om ildelugtende fedtemøg: "Der skal findes en løsning"

Den ene blev smidt ud af Venstre, mens den anden selv trak sig fra kommunalbestyrelsen.

På et opstillingsmøde i august 2016 var der stadig opbakning fra Venstre-medlemmerne til Mogens Haugaard Nielsen som borgmester. Det ændrede sig i januar 2017, hvor han blev vraget til fordel for Anette S. Mortensen, der nu er Venstres borgmesterkandidat.

02:31

Flere års politiske stridigheder i Kommunalbesyrelsen på Stevns kulminerede i sidste uge - med et budgetforlig uden om den siddende borgmester

Luk video

Læs også To nye partier dropper Stevns

Påvirker ikke nødvendigvis vælgerne

Men selvom situationen er mindre end optimal for borgmesteren, så er det ikke sikkert, at det er noget, som vælgerne bider på.

- Det kan godt være det her ikke får nogen betydning i stemmeboksen, det er nemlig ikke sikkert at vælgerne i Stevns vil lægge særlig meget mærke til det, fordi det er teknisk, og der er folk på begge sider af lejren, som råber beskyldninger mod hinanden, siger Martin Vinæs Larsen og tilføjer: 

- Men når det kommer til den efterfølgende konstituering, så det tyder det her på, at der er rigtig mange i kommunalbestyrelsen, der er trætte af borgmesteren, og konsekvensen bliver jo nok, at han må overgive borgmesterposten til en anden, som kommunalbestyrelsen har større tiltro til, siger han. 

Læs også Sendt på tvang for 8700 kroner: Nu må Jørgen flytte på gaden

"En ren gavebod"

Mogens Haugaard er af den opfattelse, at han decideret blev smidt ud af budgetforhandlingerne. Det er den socialdemokratiske spidskandidat, Steen S. Hansen, ikke enig i. Han mener, at borgmesteren blev væk fra et af de vigtige møder, og derfor ikke kunne sætte sit præg på budgettet.

Det er udtryk for, at borgmesteren står svagt, og at folk grundlæggende er utilfredse med ham.

Martin Vinæs Larsen, valgforsker fra Københavns Universitet

- Det er udtryk for, at borgmesteren står svagt, og at folk grundlæggende er utilfredse med ham, fordi hvis man var tilfreds med ham og havde tiltro til hans lederskab, så ville man som de fleste andre kommuner lade ham styre processen, siger Martin Vinæs Larsen. 

Borgmesteren kalder det budget, der faldt på plads, for en "gavebod med et overforbrug".

- Vi har i lang tid kæmpet med at få sagsbehandlingstider og svarfrister til borgerne ned, men med de udefinerede rammebesparelser, som nu ligger, bliver vi sat rigtig meget tilbage, siger Mogens Haugaard.

Det afviser Steen S. Hansen overfor TV Øst:

- Jeg har et notat fra direktionen, hvor de udtaler, at budgettet er fuldt forsvarligt, siger han.

Læs også Enig kommunalbestyrelse godkender fredning af Stevns Klint