Emilies geniale idé løser udbredt problem med avocadoer

Der blev fremvist masser af seje og spændende projekter, da der i dag blev afholdt konkurrence for "Unge Forskere" i Tycho Brahe Planetariet.

Naturvidenskabelige fag som matematik, fysik og kemi er ikke noget, der trækker så meget i de unge. Og det er synd, for samfundet har brug for kloge hoveder lige netop inden for de fag.

Derfor holdt det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed 'Astra' i dag konkurrence for "Unge Forskere" i Tycho Brahe Planetariet

Her kunne man blandt andet få et genialt tip til, hvordan man fremskynder modningen af en avocado. 

Emilie Esmark fra 6.b på Gribskolen i Græsted spiser mange avocadoer. Og tit står hun med en alt for hård avocado i hånden, som er kedelig og næsten ikke til at spise.

Men det er der ifølge Emilie en smart løsning på.

- Man kan komme den i mikrobølgeovnen, for når man opvarmer en avocado, så udskiller den stoffet ethylen, som går ind i avocadoen og modner den, fortæller hun til TV 2 Lorry.

Emilie Esmark fra 6.b på Gribskolen i Græsted ses her med sit avocado-projekt.
Emilie Esmark fra 6.b på Gribskolen i Græsted ses her med sit avocado-projekt.

Ifølge Emilie kræver det blot en tur på ti minutter i micro-ovnen ved 70 watt.

- Men man skal selvfølgelig tilpasse det avocadoen, for det er jo ikke alle avocadoer, der er lige langt i modningsprocessen, fortæller Emilie, hvis avocado-idé endte med at blive kåret som en af de tyve bedste 'Forskerspirer'-projekter, som går videre til den endelige finale.

Vil skabe stjerneforskere

Det er netop hjerner med idéer som Emilies, som vi satser på skal tjene penge til landet i fremtiden. Det fortæller Katrine Bruhn Holck, som er programleder hos "Unge Forskere”.

- Hvis vi kan være med til at skabe nogle stjerneforskere, som går ud i den store verden – og hvem ved, måske er der nogle Nobelspristagere på et tidspunkt – så giver det jo klart noget tilbage til Danmark. Både økonomisk og i den vidensbank, som Danmark jo skal leve af, siger Katrine Bruhn Holck.

Katrine Bruhn Holck er programleder hos
Katrine Bruhn Holck er programleder hos
Foto: TV 2 Kosmopol

De løsninger, som de unge kan få øje på, kan gøre os klogere. Blandt andet bød konkurrencen på en pære, der lyser ved hjælp af syren i citroner, som leder energi.

Andre af børnene havde opfundet et rødt net, der kan opsamle dug, og så var også et håndtag, der automatisk blev desinficeret, hver gang en hånd kommer forbi.

Ved hjælp af syren i citroner er det lykkedes nogle af børnene at få en pære til at lyse.
Ved hjælp af syren i citroner er det lykkedes nogle af børnene at få en pære til at lyse.
Foto: TV 2 Kosmopol

Det er den slags nysgerrighed, der i fremtiden kan skabe viden og varer, som andre lande vil købe, fortæller Katrine Bruhn Holck. 

- Ultimativt så handler det her om at få børn og unge til at fortsætte i den naturvidenskabelige retning og gå ind på universiteterne og arbejde videre med naturvidenskaben- både inden for teknologiens og medicinens verden, siger hun.

Vil dyrke fødevarer på svampe

De unge bliver i konkurrencen målt på, hvor god idéen er, hvor godt de bruger den naturvidenskabelige metode - og hvor godt projektet er formidlet.  

Mathilde Bagger fra 3.g på Bagsværd Kostskole og Gymnasium har en metode med molekyler, så man kan målrette cancermedicin.

- Jeg synes, det er rigtigt spændende, at man kan forklare ting og fænomener, der sker i verden, med et fag. Og jeg synes, det er ret fedt, at der et facit, man komme frem til, siger hun.

Mathilde Bagger fra 3.g på Bagsværd Kostskole - og Gymnasium viser her sit projekt frem.
Mathilde Bagger fra 3.g på Bagsværd Kostskole - og Gymnasium viser her sit projekt frem.
Foto: TV 2 Kosmopol

Lea Andersen har sammen med sin makker Anna Ward Clarfort fundet en metode til at dyrke fødevarer på svampe, der flyder i saltvand - ved Afrikas kyst.

- Jeg tror altid på, hvad universitetsstuderende, professorer og forskere siger. Men efter at en marinebiolog sagde til os, at det ikke kunne lade sig gøre, og vi så har gjort det, så føler man sig lidt sej, siger Lea Andersen, der går i 9.A på Gribskolen i Græsted.

Lea Andersen har sammen med sin makker fundet en metode til at dyrke fødevarer på svampe.
Lea Andersen har sammen med sin makker fundet en metode til at dyrke fødevarer på svampe.
Foto: TV 2 Kosmopol

De 20 bedste projekter fra konkurrencen går videre til en landsdækkende finale, hvor man kan vinde mere end 300.000 kroner.

Her kan du se et indslag fra dagens konkurrence med de mange spændende projekter.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik