Ellemann kræver kulegravning af Blekingegadesag

Selv om det store Lyngby-røveri i 1983 trak spor til terrorgruppen PFLP, fik Regeringens Sikkerhedsudvalg aldrig besked. Daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen vil have en offentlig undersøgelse af, hvorfor efterforskningen blev stoppet i Justitsministeriet.

Tidligere udenrigsminister Uffe
Ellemann-Jensen (V) vil nu én gang for alle have afklaret, om
opklaringen af et af Danmarkshistoriens største og mest
dramatiske røverier mod en pengetransport ved Lyngby i 1983,
begået af Blekingsgadebanden, blev standset efter en politisk
beslutning i Justitsministeriet. Det skal ske ved en officiel
undersøgelse af forløbet, hvor Justitsministeriet afviste at
bistå Lyngby Politi med at få udleveret seks millioner kroner,
som blev fundet på to palæstinensere med tætte forbindelser til
PFLP, da de blev anholdt i Paris på vej mod Damaskus. Penge, der
med stor sandsynlighed stammede fra kuppet. Det erfarer
Berlingske Tidende. »Mest graverende er håndteringen i sommeren
1983. På det tidspunkt var jeg udenrigsminister og medlem af
Regeringens Sikkerhedsudvalg. Jeg mindes ikke, at vi på noget
tidspunkt blev orienteret om sagen, selv om den rummede
betydelige aspekter af trusler mod landets sikkerhed,« siger
Ellemann-Jensen. »På trods af gentagne henvendelser fra Lyngby
Politi og dommerkendelser i Danmark om fængsling af de to
palæstinensere og om udlevering af pengesedlerne, endte det hele
med, at de to blev sluppet løs, og pengene blev vekslet af det
franske toldvæsen og spredt for alle vinde. Det vil jeg have
grundigt belyst, gerne med en offentlig undersøgelse,«
fortsætter Ellemann-Jensen. Han vil snarest drøfte sagen med den
nuværende udenrigsminister Per Stig Møller (K), så der kan blive
sat en kulegravning i gang. Uffe Ellemann-Jensens daværende
kollega i Justitsministeriet, Erik Ninn-Hansen, har flere gange
sagt, at han ikke erindrer noget om retsanmodninger, der blev
stoppet. Men han vil ikke modsætte sig en undersøgelse af sagen,
siger han nu til Berlingske Tidende. »Jeg vil ikke forlange en
undersøgelse, men jeg vil da ikke modsætte mig. Hvis nogen
ønsker at undersøge noget, som jeg er impliceret i, så er det
helt i orden«, siger Erik Ninn-Hansen. »Hvis man direkte har
holdt noget tilbage, så er det et spændende spørgsmål. Men det
kender jeg altså ikke noget til.«