Elite- og vestegnsghettoer: Her bor de rigeste og fattigste

Kasper Bruun Vindum Brandt & Mia Cassens

Der er stor sammenhæng mellem bopæl og indkomst, viser ny analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd. Samtidig er forskellene mellem husstandsindkomster i bydelene vokset. - Problematisk, siger analysechef.

I det storkøbenhavnske område er der stor forskel mellem rig og fattig – og siden krisen er det skel vokset.

Det kommer nok som en overraskelse for de færreste, at københavneren fra Nørrebro gennemsnitligt har en lavere indkomst end Gentofte-borgeren.

 

En ny analyse fra tænketanken Arbejdernes Erhvervsråd har kortlagt udviklingen for husstandsindkomsten i hovedstadsområdet og en del af Nordsjælland fra 2010 til 2016.

Siden finanskrisen har alle postnumre fra 1000 til 2990, som analysen har taget udgangspunkt i, oplevet en generel indkomststigning pr. husstand.

 

De rigeste bor nord for København

På topscoreren i analysen er postnummer 2930 Klampenborg, der ligger i Gentofte Kommune. Her ligger den gennemsnitlige indkomst på hele 745.500 kroner om året – efter skat vel at mærke.

Det er en del højere end andenpladsen Rungsted Kyst (2960), hvor den gennemsnitlige indkomst efter skat er næsten 665.000 kroner.

Særligt nord for København er husstandsindtægterne steget de seneste år. Her områder som Hellerup og Klampenborg oplevet en stigning på næsten en fjerdedel, mens områder som Rungsted Kyst og Holte tegner for indkomstvækst på henholdsvis 21,3 procent og 18,9 procent.

For husstande med postnummer i Klampenborg betyder det, at den gennemsnitlige husstandsindkomst er steget med omkring 140.000 kroner.

I Rungsted Kyst lyder indkomststigningen på 116.500 kroner.

Top 10 rigeste kommuner:

Postnummer Navn Indkomst*
2930 Klampenborg 745,5
2960 Rungsted Kyst 664,7
2942 Skodsborg 607,6
2840 Holte 555,1
2950 Vedbæk 546,2
2920 Charlottenlund 524,6
2900 Hellerup 493,1
2830 Virum 413,5
2820 Gentofte 406,4
2970 Hørsholm 364,2

 

Vestegnskommuner halter efter lønstigninger

Mens husstande i whiskybæltet er lykkes med at hæve deres indkomst ganske betragteligt, forholder det sig anderledes på den Københavnske vestegn.

Selvom der også her er en generel stigning i indkomsterne, hører fremgangen til i marginalstørrelsen, når man ser på højdespringerne nord for København.

Tal fra Arbejdernes Erhvervsråd afslører, at den samlede husstandsindkomst i Brøndby Strand kun er steget med 1,5 procent i den seksårige periode.

En lignende stigning gør sig gældende for husstande i nabokommunen Ishøj, hvor stigningen i gennemsnit lyder på 1,6 procent.

Det betyder, at væksten blandt husstandene i de to kommuner kun er steget med 3-4.000 kroner.

Bund 10 fattigste kommuner:

Postnummer Navn Indkomst*
2200 København N 203,6
2400 København NV 207,2
2450 København SV 217,6
2660 Brøndby Strand 222,5
2635 Ishøj 227,9
2620 Albertslund 227,9
2700 Brønshøj 235,5
2500 Valby 243
2630 Taastrup 245,1
2605 Brøndby 245,1
*Indkomst i tusinde efter skat.
Anm: Opgjort på ækvivaleret disponibel indkomst. 2018-priser. Se også boks 1. Hovedstadsområdet er afgrænset til alle postnumre mellem 1000- 2990. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

 

Analysechef: Skellet mellem rig og fattig vokser fortsat

Ifølge Jonas Schytz Juul, der er analysechef hos Arbejdernes Erhvervsråd, peger analysen på, at skellet mellem rig og fattig i hovedstaden fortsat bliver større.

- Det, man kan se af analysen er, at dem, der har de højeste indkomster også har haft den største indkomstvækst, siger han til TV 2 Lorry.

Dem med de højeste indkomster også har haft den største indkomstvækst

Jonas Schytz Juul, analysechef, Arbejdernes Erhvervsråd

I 2010 var Klampenborg også det rigeste postnummer i hovedstadsområdet og siden da er borgerne i området blot blevet rigere med eksplosiv stigning i den generelle husstandsindkomst.

 

Elite-ghettoer og fattigmands-ghettoer

Der dannes efterhånden både eliteghettoer nord for København, mens der fortsat er de ’almindelige’ ghettoer, primært på vestegnen

Jonas Schytz Juul, analysechef, Arbejdernes Erhvervsråd

Samtidig ser analysechefen en mønster i, hvor personer med henholdsvis høj og lav indkomst bosætter sig.

- Ud fra analysen kan vi se to klare tendenser: Der dannes efterhånden både eliteghettoer nord for København, mens der fortsat er de ’almindelige’ ghettoer, primært på vestegnen. Danskerne bliver fortsat mere opdelt, og det kan have konsekvenser for det velfærdssamfund, som vi har opbygget, siger Jonas Schytz Juul og tilføjer:

- Hvis der bliver for stor forskel mellem rig og fattig kan det have indflydelse på den fællesskabsfølelse, som vores samfund i høj grad kræver.