Elever vil ikke i skole: ny indsats skal sikre bedre trivsel

En manglende lyst til at gå i skole er et stort problem for mange elever i Hvidovre. En øget indsats på området skal give elever større skoleglæde.

For mange skolebørn i Hvidovre er hverdagen en stor udfordring. 

Derfor har kommune hvordan på, hvordan de kan få flere børn til at få mod på den daglige skolegang.

quote Vi kan se, at der desværre er en tendens til, at der er flere og flere børn, der lider af skolevægring: at de simpelthen ikke har lyst til at komme i skole

Kenneth F. Christensen, Formand for Børne- og Uddannelsesudvalg, Hvidovre

- Vi kan se, at der desværre er en tendens til, at der er flere og flere børn, der lider af skolevægring: at de simpelthen ikke har lyst til at komme i skole, fortæller Kenneth F. Christensen, der er formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Hvidovre. 

Over de næste to år har Hvidovre Kommune fået tildelt lidt over 1,8 millioner kroner. Midlerne skal bruges til en øget indsats mod skolevægring, som i første omgang kommer til foregå på fire af kommunens skoler. 

 

Fagpersoner hjælper med bedre trivsel

Projektet bygger på en allerede eksisterende indsats i kommunen, men nu, hvor kommunen er tildelt ekstra midler, vil Hvidovre fremover kunne tilbyde en række fagpersoner ude på skolerne, der kan hjælpe børnene med at få skolelysten tilbage. 

- De tager nogle samtaler med det enkelte barn og finder ud af, hvor udfordringerne er, og hvordan de kan hjælpe dem til at få en god oplevelse med at gå i skole, fortæller udvalgsformanden. 

De personer, der hjælper børnene vil blandt andet være fagpersoner med socialpædagogisk baggrund. 

Skoleglæde skal spredes til alle kommunens børn

Hvidovre har allerede haft gode erfaringer med forprojektet 'morgenholdet', og ifølge kommunen betyder de ekstra penge, at indsatsen med tiden kan bredes ud til alle skoler. 

- Det at socialstyrelsen kommer ind og bevilliger en pose penge, det gør rent faktisk, at vi kan forbedre - og ikke mindst - også få noget dokumentation på den indsats, som vi allerede har beskæftiget os med, siger Kenneth F. Christensen til TV2 Lorry. 

I Hvidovre Kommune håber man, at de erfaringer, kommunen får med den øgede indsats, kan inspirere og hjælpe andre kommuner, der har de samme udfordringer. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik