Elever må holde sig - toiletter ikke klar til heldagsskolen

Mange af landets folkeskoler er ikke klar til det nye skoleår, hvor eleverne kommer til at opholde sig på skolen hele dagen. Toiletterne udgør et særligt problem.

"Lugten kan være slem, og man kan aldrig være sikker på, om der er håndsæbe, papirhåndklæder eller toiletpapir," siger Miranda Dagsson, formand for organisationen Danske Skoleelever til Fagbladet FOA.

Fagbladet FOA har sat elevformanden stævne ved toiletterne på Grøndalsvængets Skole i Københavns Nordvestkvarter.

Lugten river i næsen. På gulvet ligger en sø af urin, man skal skræve over for at komme tørskoet ind på selve toilettet.

"Her ville jeg forsøge, om ikke jeg kunne holde mig, til jeg kom hjem," siger Miranda Dagsson.

"Det værste er, at det er svært at koncentrere sig om undervisningen, hvis man skal holde sig, fordi toiletterne er for ulækre, og man bare venter på at komme hjem. Heldagsskolen vil gøre problemet endnu større," siger hun.

Teknisk ejendomsleder Benni Willumsen har tilsynet med skolens tre fuldtidsansatte rengøringsassistenter:

"De arbejder i dag fra 6.00 til 13.20. Men der bliver ikke mere rengøring med heldagsskolen," siger han.

Mandag den 5. maj holder Rådet for Bedre Hygiejne den årlige Skoletoiletdag, der har til formål at gøre opmærksom på toiletternes betydning for skoleelevernes arbejdsmiljø.

Arrangementet finder sted på Frederiksberg Rådhus i samarbejde med FOA og 3F.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik