Elever laver mad til ny food hall

Fra starten af det nye år åbner en fødevareskole i Køge, men allerede nu kan man smage på elevernes lækre retter.

Madmarkeder er for alvor blevet en trend, der breder sig. Nu også til Køge, hvor en ny food hall slog dørene op i dag.

Den nye food hall er en del af Køges nye fødevareskole på ZBC's campus, hvor der dog først starter elever i det nye år. 

- Frem til årsskiftet er det så elever fra vores andre fødevareskoler på Sjælland, der laver mad til den nye food hall, fortæller Glenny Hansen, der er uddannelsesdirektør for erhvervsuddannelserne på ZBC.

Et koncept der breder sig

ZBC har allerede fire food halls på Sjælland, blandt andet en i Roskilde, og de har planer om, at de fra 2019 skal have i alt 11 food halls på Sjælland.

Glenny Hansen, uddannelsesdirektør for erhvervsuddannelserne på ZBC, fortæller om tankerne bag den nye food hall.

- Food halls er en fødevaretrend, og hvis vi som Danmarks største fødevareskole ikke er med på de største trends, er der noget galt, siger Glenny Hansen og fortsætter:

- For os handler dem om faglig stolthed, hvor vi viser frem, hvad vi kan. Samtidig får eleverne et virkelighedsnært læringsmiljø, hvor det, der bliver produceret i køkkenet, også giver gæsterne en fantastisk oplevelse.

Den nye food hall er åben for alle inden for skolens åbningstider.

Et sundt alternativ

Køges borgmester, Marie Stærke (S), glæder sig over den nye food hall og mener, at det også giver en god mulighed for, at Campus Køges andre elever kan få sund mad.

Køges borgmester, Marie Stærke (S), glæder sig over den nye food hall.

- Unge mennesker får et kendskab til sund mad fra en god "kantine" i stedet for at gå over på Burger King, der ligger lige rundt om hjørnet, siger hun og fortsætter:

- Det er et rigtig god tiltag, for det skaber fællesskab, en god atmosfære, flere uddannelser og mere sundhed.

Med tiden er det også planen at den nye food hall skal have de fleste varer leveret internt fra ZBC's elever, der også rummer konditorelever, bagerelever og elever fra en fødevarefabrik. Det meste kød, der bliver serveret i den nye food hall bliver allerede leveret fra ZBC's slagterskole i Roskilde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik