Elever kan få huen uden dansk stil.

I dag har gymnasieelever svedt over den fem timer lange studentereeksamen i dansk stil. Men i fremtiden kan en del af dem slippe, skriver politiken.dk.

Det er konsekvensen af en justering af gymnasiereformen, der
blev vedtaget i april.
Den betyder, at dansk stil fremover skal indgå i en
lodtrækning med andre fag om at blive udtrukket til
studentereksamen.

»Det er lidt paradoksalt, at man fjerner den eneste eksamen,
der findes i det at skrive, når man godt kan se, at
skriftligheden generelt halter«, siger Birgitte Darg der er
lærer på Det Fri Gymnasium og næstformand i
Dansklærerforeningens sektion for det almindelige gymnasium og
HF til politiken.dk.

Hun mener, at den klassiske øvelse med at svede i fem timer
over en dansk stil er en vigtig del af at gøre sig fortjent til
studenterhuen.
»Det har symbolsk værdi. Det peger på, at det at kunne skrive
er en vigtig del af dannelsen. Som borger i det her samfund skal
man kunne formulere sig målrettet til en modtager. Man skal
kunne forstå og analysere andres argumeneter og selv fremføre
argumenter«, siger Birgitte Darger.

Erfaringen far hendes egne elever er, at den evne ikke er i
top.
»Tendensen er, at fordybelsen er svindende. Det at sidde ned i
lang tid, redigere sit indlæg, læse og lytte til andre - hele
grundigheden er på retur. Elevernes hverdag er sms og chat. De
skriver hele tiden, men i en anden kadence«, siger Birgitte
Darger til politiken.dk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik