Elever flyttes på grund af asbestfund

Eleverne og lærerne i syv klasser på Gurrevejens Skole i Helsingør er torsdag morgen hasteflyttet til andre områder på skolen efter fundet af asbest i gulvet den godt 50 år gamle skole.

På grund af
sundhedsrisiko er elever og lærere i syv klasser på Skolen ved
Gurrevej her til morgen blevet haste-flyttet ud af deres normale
klasseværelser og gangarealer, efter der er konstateret asbest i
store gulvarealer på skolen.Asbesten er fundet i limen, der
holder gulvfliserne på plads og har gjort de i de 30-40 år,
skolen har eksisteret. Også selve fliserne vil nu blive
undersøgt for indhold af asbest, erfarer Helsingør Dagblad.
Fliserne ligger både i klasseværelser, i de store gange og på
flere trapper. Slid og ælde gør, at limen går fra i
flisekanterne og begynder at udskille asbest, når man går på
dem.Skolebestyrelsen er netop orienteret, og samtlige elever har
fået brev med hjem om fundet af asbest, og hvad det kommer til
at betyde.- Vi er lige blevet orienteret her på skolen. Asbesten
er fundet i forbindelse med en større gennemgang og undersøgelse
af skolens tilstand, og det drejer sig om 1.000 kvadratmeter,
hvor asbesten er blevet målt gennem nogle prøver, forklarer
skolens inspektør Anne Berglund til Helsingør
Dagblad.Øjeblikkelig handlingEfter hun er blevet gjort bekendt
med sundhedsfaren, har hun handlet øjeblikkeligt. - Både teknisk
forvaltning og børne- og ungeforvaltningen har vi nu holdt møder
med og meldingen er, at det skal fjernes øjeblikkeligt. Klasser
og lærere bliver flyttet med det samme, og personalet er alle
blevet orienteret pr. mail, siger Anne Berglund og tilføjer, at
de gamle asbestlimede fliser er blevet udskiftet nogle steder på
skolen.- Der er blevet stillet en masse spørgsmål ved
orienteringen i dag, men alle tager det roligt. Eneste mulighed
er at se at komme i gang, siger Anne Berglund.Gurrevejens Skole
er en af de folkeskoler, som Helsingør Kommune for nogle år
siden solgte. Hvem der nu skal betale de cirka 1,5 millioner
kroner, som denne renovering foreløbigt er anslået til at ville
koste, skal kommunens juridiske afdeling nu finde ud af.- Jeg er
ikke bekymret. Vi har jo sagt, at al skimmelsvamp bare skal
laves. Det samme gælder med det her. Og det juridiske har vi
nogle andre til at tage sig af, lyder det fra Helsingørs formand
for børne- og ungeudvalget, Erling Hansen,
konservativ.LægeundersøgelseHelsingørs byggechef, Claus Bo
Frederiksen, oplyser, at det er i forbindelse med undersøgelsen
af alle Helsingørs skoler for skimmelsvamp, at man er blevet
opmærksom på asbesten på Gurrevejens Skole.- Nu prøver vi at få
fat i en tømrermester, få et tilbud og så sætter vi os ned og
laver en plan for, hvordan det skal gøres.- Hvor længe kan der
have været asbeststøv i klasseværelser og på gangene?- Det er
svært at sige. Vi ved jo ikke, om der kan have ligget nogle
gamle fliser hist og her, der er knækket. Men når vi går ind og
begynder at undersøge skolerne, ved vi jo på forhånd noget om de
byggematerialer, der er anvendt i givne perioder. Det
sundhedsmæssige i det her undersøger vi jo ikke fra teknisk
forvaltning, siger Claus Bo Frederiksen.Han oplyser til
Helsingør Dagblad, at skolen allerede har lavet aftale med
Helsingør Kommunes skolelæger om at lave en lægefaglig vurdering
af, hvordan lærere og elever kan være påvirkets og om der
overhovedet er nogen risiko.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik