El-Husseins formodede hjælpere fortsat fængslet

Fire mænd valgte frivilligt at blive bag tremmer i El-Hussein-sag, mens retten har forlænget den femtes frist.

Københavns Byret forlænger varetægtsfængslingen af fem mænd frem til 10. september. Det sker efter et retsmøde torsdag, hvor kun en af de fem valgte at møde op.

- De fire har skriftligt meddelt, at de frivilligt går med til at forlænge varetægtsfængslingen, fortæller sagens dommer, Peter Lind Larsen.

Den fremmødte er en 25-årig mand, som sammen med en 31-årig mand blev fængslet i sagen den 20. marts, altså godt en måned efter angrebene mod kulturhuset Krudttønden og synagogen i Krystalgade den 14. og 15. februar.

Samtlige retsmøder i sagen er foregået for lukkede døre. Offentligheden har derfor ikke haft mulighed for at høre de sigtedes version af sagen, ligesom politiets foreløbige bevismateriale heller ikke har set offentlighedens lys.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik