Længere rejsetid: Tog tror, skinnerne er spejlglatte

Trafik: Normal køreplan for s-tog mellem Hillerød og Svanemøllen er tidligst klar næste sommer.

Siden januar i år har signalsystemet i s-togene mellem Hillerød og Svanemøllen været programmeret til at bremse ned før hver station, som om skinnerne er meget glatte.

Det har givet passagerer på Nordbanen en daglig forlænget rejsetid på fire minutter hver vej. Med 220 pendlerdage giver det hver passager 29 timers ekstra rejsetid om året.

Den situation fortsætter i den ny køreplan. Det skriver Banedanmarks direktør Per Jacobsen i et svar til Region Hovedstaden. Det skriver Frederiksborg Amts Avis. 

Først i forbindelse med at det ny signalsystem tages i brug på yderligere to s-togs-
strækninger i løbet af sommeren 2018, regner Banedanmark med at have løst problemet. 

Det skal i første omgang ske ved at tilpasse en række procedurer og regler, inden man finder en permanent teknisk løsning, lyder det i svarbrevet. 

Det var i forbindelse med ibrugtagningen af det ny signalsystem i efteråret 2016, at der opstod et par episoder, hvor togene ikke bremsede inden for den accepterede bremselængde. Herefter valgte Banedanmark at indføre proceduren med "lade som om", at skinnerne altid er glatte for at få signalsystemet til altid at bremse korrekt ned.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik