I første halvår af 2012 valgte 76 familier at købe et rækkehus eller en villa i den Københavnske forstadskommune Solrød, men bare fem år senere var det tal steget til 206 hussalg i første halvår af 2017.
Udviklingen i handelsaktiviteten i omegnskommunerne viser tydeligt, at mange finder huspriserne i København for høje, og derfor søger de længere væk fra byen.
Også i Vestegnskommunen Vallensbæk har stigningen været eksplosiv med hele 140 % fra 55 hussalg i 2012 til 132 i 2017. Det viser nye tal fra Boligsiden.dk, der har foretaget opgørelsen.
Samtlige af forstadskommunerne på Københavnske Vestegn har oplevet en stigning. I Brøndby må man "nøjes" med en stigning på 20 %, hvilket er den laveste stigning blandt de 10 Vestegnskommuner, som Søndagsavisen Vestegnen har sammenlignet.
- Priserne skyder i vejret i disse år, så det er for mange blevet en nødvendighed mere end et valg at flytte ud af byen, siger Birgit Daetz fra boligsiden.dk til avisen.
Priserne skyder i vejret i disse år, så det er for mange blevet en nødvendighed mere end et valg at flytte ud af byen.
Solrød og Vallensbæk ligger klart i toppen i hovedstadsområdet, og begge kommuner er også med på den landsdækkende top-10 liste.
- Udviklingen i handelsaktiviteten i omegnskommunerne viser tydeligt, at mange finder huspriserne i København for høje, og derfor søger de længere væk fra byen, siger Birgit Daetz til Søndagsavisens Vestegnen.
Boligsiden.dk har landets mest opdaterede boligstatistikker, og Birgit Daetz forklarer, at familierne for bare to år siden søgte mest mod de tætteste nabokommuner til København, mens flere i dag vælger at tage et skridt længere væk fra København for at spare endnu flere penge på boligkøbet og komme tættere på naturen.
I Region Hovedstaden er der i den fem-årige periode en stigning på 66 procent i antallet af solgte huse, mens stigningen på landsplan er på 61 procent.
Antal solgte rækkehuse og villaer i 1. halvår af 2012 og 2017 - og stigningen i procent.
- Albertslund: 63 / 90 / 43 %
- Brøndby: 76 / 91 / 20 %
- Glostrup: 43 / 63 / 47 %
- Greve: 164 / 310 / 89 %
- Hvidovre: 124 / 223 / 80 %
- Høje-Taastrup: 129 / 231 / 79 %
- Ishøj: 40 / 80 / 100 %
- Rødovre: 95 / 179 / 88 %
- Solrød: 76 / 206 / 171 %
- Vallensbæk: 55 / 132 / 140 %