Eksplosionsfaren i Ålsgårde er drevet over

Afspærringerne er nu ophævet

Beboere i 35 huse i Ålsgårde kan nu vende hjem, efter de tidligere i eftermiddags blev evakueret på grund af eksplosionsfare.

Faren opstod i forbindelse med en brand i en garage. Her blev der nemlig fundet en flaske med acetylen, et stof der blandt andet bruges til svejsning, og som i den grad ikke har godt af høje temperaturer.  

- Når den bliver varm, så begynder den at hvæse og er i fare for at eksplodere. Sådan en eksplosion kan være ret voldsom, siger Palle Jørgensen, vagtchf ved Nordsjælland Politi til TV 2 Lorry. 

Så galt gik det dog heldgivis ikke. Flasken blev efter nogle timer fjernet. Den skal nedkøles i 24 timer, før den ikke længere er farlig, men da en ikke længere er i område, kan beboerne i de 35 huse nu vende hjem. 

Beboerne har ellers opholdt sig i Nordkysthallen, mens faren stod på.

 

Beredskabsmeddelelse fra Nordsjællands politi

Dette er en beredskabsmeddelelse fra Nordsjællands politi

Eksplosionsfare efter brand i Ålsgårde: Den opvarmede acetylenflaske er nu fjernet fra brandstedet og transporteret ud af området til et sikkert sted, hvor flasken fortsat nedkøles de næste 24 timer. Afspærringerne er ophævet og man kan bevæge sig frit i området igen.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik