Eksplosion i Frederiksværk Foto: TV 2 Lorry

Eksplosion i Frederiksværk Foto: TV 2 Lorry

Eksplosion i Frederiksværk Foto: TV 2 Lorry

1 af 3

Eksplosion i Frederiksværk: Byen indhyllet i røg

Både politi og brandvæsen er rykket massivt ud til en eksplosion i Frederiksværk. Borgere melder om voldsom røgudvikling i hele byen.

Opdateret klokken 15.12:

Beredskabsmeddelelse fra Nordsjællands Politi:

Stort kemikalieudslip på havnen i Frederiksværk. Bliv indendøre og luk vinduer. Lyt til radio/tv for yderligere. Såfremt folk har vejtrækningsbesvær ring 1-1-2.

Oprindelig artikel:

Onsdag eftermiddag er Frederiksborg Brand og Redning rykket ud til en storbrand i Frederiksværk.

Det bekræfter brandvæsenet overfor TV 2 Lorry.

- Det ryger rigtig meget i Frederiksværk lige nu, det er korrekt, siger en medarbejder hos brandvæsenet.

Læs også Københavns Politi forlænger visitationszone i Nordvest

Kilder, der bor i Frederiksværk, fortæller TV 2 Lorry, at der massiv røgudvikling i byen, muligvis hos affaldssorteringsfirmaet DeNova.

Er det tilfældet, at den massive røgudvikling kommer fra DeNova, så kan røgen være sundhedsskadelig.

Kilder melder til TV 2 Lorry, at der er både politi, brandvæsen og ambulancer massivt til stede i byen.

Læs også Nu igen: Politiet anholder fire fodgængere i Øresundstunnelen

Ifølge Henrik Suhr, der er pressekoordinator i Nordsjællands Politi, er der tale om en større eksplosion et sted i byen.

Vi sender et varsel ud lige nu. Der er tale om en akkumulator, der er eksploderet

Henrik Suhr, pressekoordinator Nordsjællands Politi

- Vi sender et varsel ud lige nu. Der er tale om en akkumulator, der er eksploderet, mere ved jeg ikke, siger pressekoordinatoren.

Han oplyser videre, at både politi, brand og redning er massivt til stede i byen.

- Vi sender et sirenevarsel ud om lidt, men vi har endnu ikke dannet os et overblik over sagen, siger Henrik Suhr til TV 2 Lorry.

Læs også Taxa-selskab i ny shitstorm: Chauffør nægtede at køre Kim til Amager

Eksplosion i Frederiksværk Foto: TV 2 Lorry