Eksperter om situationen i fængslerne: "Bekymrende for alle"

Fængselsbetjentene er pressede som aldrig før og ifølge eksperter kan situationen få konsekvenser for hele det danske samfund.

Et job som fængselsbetjent består både i kontrollerende arbejdsopgaver, når de indsatte skal låses inde, men også pædagogisk og psykologisk rådgivning over for de indsatte, så de kan få hjælp til at komme videre i livet.

Men i hovedstadsområdet er betjentene hårdt plaget af voldsparate indsatte, som fra politisk side bliver svaret igen med nultolerence og en meget stram linje overfor de indsatte.

quote Det er bekymrende, at der er sket den her udvikling med mere fokus på kontrolopgaverne og mindre opmærksomhed i forhold til de mere bløde opgaver indenfor Kriminalforsorgen.

Linda Kjær Minke, Lektor & Forskningsleder, Juridisk Institut, SDU

Dertil kommer en stor personalemangel og overfyldte fængsler, der gør det svært for betjentene at skabe et forhold til de indsatte - og dermed bliver det stort set umuligt at hjælpe dem videre rent menneskeligt til et liv i fremtiden uden kriminalitet.

- Det er bekymrende, at der er sket den her udvikling med mere fokus på kontrolopgaverne og mindre opmærksomhed i forhold til de mere bløde opgaver indenfor Kriminalforsorgen, siger Linda Kjær Minke, der i 18 år har arbejdet med emnet.

Til daglig arbejder hun som lektor og forskningsleder på juridisk institut på SDU, men fra hjemmet i Brønshøj har hun derudover skrevet en lang række publikationer om livet i fængselsverdenen.

- Jeg har været på besøg i et fængsel, hvor betjentene fortalte mig, at de simpelthen brugte så meget tid af deres arbejdsdag på at visitere celler, så det kunne simpelthen ikke betale sig for dem at tage gummihandskerne af. Der blev jeg virkelig bekymret over, at tilstanden var, som den var, siger hun.

Hun bakkes op af Lise Billund, der har skrevet Ph.d. om de tvansbårne relationer i jobbet som fængselsbetjent med fokus på forholdet i arbejdsopgaverne mellem det hårde og det bløde.

quote Recidivprocenten, som vi kalder det, risikerer jo at gå op, kan man sige. Altså, hvor mange, der falder tilbage til kriminalitet.

Lise Billund, Adjunkt, Institut for Kommunikation og Psykologi, AAU

- Når ikke, de har tid til at lave relationsarbejde, den bløde del af arbejdet, og det, vi også kalder dynamisk sikkerhed, så får de også nogle ringere relationer til de indsatte, siger hun og tilføjer:

- Og når de får ringere relationer til de indsatte, så bliver de mere udsatte. Flere konfrontationer, flere konflikter, flere trusler osv. Så der er noget, der tyder på, at det er en ond cirkel, vi er inde i.

Frygt for større tilbagefald til kriminalitet

Lise Billund arbejder til daglig som adjunkt på Aalborg Universitet, men har forinden da arbejdet som konsulent og blandt andet udført opgaver for Kriminalforsorgen, som hun derfor kender godt.

quote Hvis det er ren og skær opbevaring, og hvor der ikke ligesom bliver sat ind i forhold til at støtte og hjælpe indsatte til at leve kriminalitetsfrit fremadrettet, så kan man jo være bekymret for, hvad det er for nogle mennesker, der kommer ud i den anden ende.

Linda Kjær Minke, Lektor & Forskningsleder, Juridisk Institut, SDU

- Recidivprocenten, som vi kalder det, risikerer jo at gå op, kan man sige. Altså, hvor mange, der falder tilbage til kriminalitet, siger hun.

- Og jo skarpere fronterne bliver trukket op, jo sværere bliver det overhovedet at få lov at komme til at gøre noget, som på sigt kan gavne den indsatte med henblik på også at kunne gavne samfundet nemlig, at vi får kriminalitetsfrie borgere ud på den anden side.

En bekymring, som der bakkes op om fra sociologen Linda Kjær Minke, der oftest også er i kontakt med de indsatte.

- Hvis det er ren og skær opbevaring, og hvor der ikke ligesom bliver sat ind i forhold til at støtte og hjælpe indsatte til at leve kriminalitetsfrit fremadrettet, så kan man jo være bekymret for, hvad det er for nogle mennesker, der kommer ud i den anden ende.

I denne uges Søndagsmagasin er TV 2 Lorry med et par fængselsbetjente i hovedstadsområdet på arbejde. Programmet sendes søndag d. 17 juni. kl. 19.30, men det kan også ses i toppen af denne artikel.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Jacob Gowland Jørgensen

playFamiliefar trodsede rejsevejledninger: - Jeg har brug for at komme væk fra hverdagen

mændenes hjem

Hjemløse sælger juletræer og får indtjeningen i egen lomme

FÆRDIGT INDSLAG(3)

playTingbjerg bygger sig ud af den hårde ghettoliste - beboer frygter opdelt lokalsamfund

Pernille Rosenkrantz-Theil

Minister i samråd om svigt på kostskole: Det må ikke kunne ske

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere