Eksperter får undskyldning i Penkowa-sag

Rektor for Københavns Universitet sender undskyldning til forskere, der oprindeligt afviste Penkowa-disputats.

Rektor for Københavns Universitet Ralf Hemmingsen sender nu en undskyldning til de tre forskere, der i 2003 afviste doktorafhandlingen fra den nu fuskmistænkte hjerneforsker Milena Penkowa.
Det skriver politiken.dk

Forskerne underkendte Penkowas doktorafhandling på grund af sjusk og unøjagtigheder. Dengang undskyldte Ralf Hemmingsen sagen over for Penkowa og overgav vurderingen af afhandlingen til to udenlandske forskere, der sidenhen godkendte disputatsen.

Siden har det vist sig, at Penkowa tilsyneladende har svindlet med sine resultater, og Københavns Universitet har politianmeldt Penkowa for dokumentfalsk.
- Jeg kan bekræfte, at jeg i går modtog en personlig mail fra rektor Ralf Hemmingsen, hvori han oplyser om politianmeldelsen af Milena Penkowa for bedrageri og dokumentfalsk i forbindelse med den forskning, der indgik i den disputats, jeg var med til at bedømme, skriver professor Bente Finsen i en e-mail til politiken.dk og fortsætter:
- Ralf Hemmingsen beklager desuden sagens forløb for undertegnede og de øvrige medlemmer af bedømmelsesudvalget.

Tidligere har et andet medlem af bedømmelsesudvalget, professor Per Soelberg Sørensen, krævet en undskyldning for forløbet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik