Ekspert: Vesterbros madmarked mangler denne ingrediens

Der skal flere råvarer på hylderne, hvis det pressede madmarked WestMarket på Vesterbrogade skal vende udviklingen.

En tocifret millionindsprøjtning skal puste nyt liv i sejlene for Vesterbros madmarked WestMarket, der har vinket farvel til en tredjedel af stadeholderne siden åbningen i januar. De er lukket på grund af vigende omsætning.

Der er plads til 69 stader på de 3000 kvadratmeter. Ved åbningen for under et halvt år siden var 45 forretningsdrivende rykket ind, og i dag er der blot 30 tilbage. Men på trods af en hård start, tror en ekspert i madmarkeder på, at der fortsat er plads til WestMarket på tallerkenen af madmarkeder.

- Der er ingen tvivl om, at de ikke har fået den start, de havde drømt om. Men markederne har erfaringsmæssigt brug for tid til at tilpasse sig omgivelserne og kundegrundlaget. Var du på Papirøen, da det startede, tænkte folk også, hvad det var for noget.

-  Jeg har interviewet folkene bag et madmarked i Paris. På en femårig lejekontrakt gav de første par år underskud, de næste par år løb det rundt, og så tjente de penge det sidste år. Man skal se de første år som en kamp, hvor man tilpasser sig, lærer og bliver klogere. Jeg ser ikke WestMarket som et projekt, der er dødsdømt allerede nu. Jeg kan gode forestille mig, det kan lykkes, lyder vurderingen fra by-geograf Bjørn Henrichsen, der har beskæftiget sig med madmarkeder i 25 år.

Skal være relevant i kundernes hverdag

Manglen på kunder har især ramt detailbutikkerne med slagtervarer, fisk, grøntsager og ost. Men der er fortsat brug for butikker med råvarer som supplement til staderne med færdiglavet mad, hvis udviklingen skal vendes, mener eksperten.

- Der er absurd få råvarestader. Men de er vigtige for at blive en relevant del af kundernes hverdag. Der bliver nødt til at være indgange til en bred befolkning, ligesom der er på markeder i Paris, Barcelona og Hamborg. 

- Hvis madmarkeder skal skille sig ud fra supermarkeder, er det vigtigt med et stærkt samarbejde med gårde tæt på København. At skabe nære bånd mellem byen og oplandet og skabe naturoplevelser. Hverdagsmad trækker måske ikke de højeste profitrater, men de bidrager til et samlet markedsmix. Så må man se på en differentieret husleje, siger Bjørn Henrichsen.

Han vurderer, at der stadig er plads til endnu flere madmarkeder i København, hvor der ifølge hans udlægning kun er tale om begyndelsen på en bevægelse, der har været i gang i fem-ti år.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik