Onsdag blev Danmark præsenteret for en ny, stor infrastruktur-aftale. Regeringen og Dansk Folkeparti har i sinde at bruge over 110 milliarder kroner på mere og bedre vej og jernbane.
Parterne kan dog ikke nå at gennemføre aftalen på denne side af folketingsvalget. Hvis aftalen skal føres ud i virkeligheden, skal de fire partier derfor finde flertal for deres plan efter folketingsvalget.
Men hvad så, hvis rød blok vinder valget og Socialdemokratiets Mette Frederiksen bliver statsminister?
Hvordan vil det så gå med de nye projekter som blandt andet nye motorveje i Nordsjælland?
TV 2 Lorry har spurgt Thomas Funding, der er politisk kommentator og politisk redaktør på avisen Danmark, der her gør os klogere på den nye aftales fremtidsudsigter:
Hvorfor kommer regeringen og Dansk Folkeparti overhovedet med den her aftale nu?
- Den nuværende infrastrukturplan udløber lige om lidt, men det er et valgkampsudspil, der skal illustrere forskellen på rød og blå blok. Det lykkedes fint. Det er tydeligt, at blå blok - som det ser ud nu - vil bruge flere penge på asfalt end Socialdemokratiet. Prisen er, at man slagter Togfonden (der indeholder milliarder fra beskatning af olie i Nordsøen, red.) og helt specifikt timemodellen (kortere rejsetider mellem landets største byer).
Hvor meget af det bliver til virkelighed?
- Det afhænger af valget. Vi må formode, at de blå partier står på mål for den aftale, de har lavet. Vinder rød blok valget, som det tyder på lige nu, så er projekterne oppe i luften.
Hvilke projekter vil Mette Frederiksen beholde?
- Nogle af projekterne, kan de ikke komme udenom. Den tredje Limfjordsforbindelse, udvidelsen af motorvejen syd om Odense og nogle af de her projekter, der er så presserende trafikmæssigt, at en hvilken som helst regering ville skulle forholde sig til dem. Eksempelvis har en undersøgelse af en forlængelse af Hillerødmotorvejen vist, at være “samfundsmæssigt yderst rentabel”. Som udgangspunkt er det de projekter, hvor den samfundsmæssige forrentning er lavere, der vil få det svært.
Hvad vil Socialdemokratiet gøre ved det her, hvis de får regeringsmagten?
- Det her presser Socialdemokratiet i et eller andet omfang. Det er ikke noget, man vinder valg på, men når man ser på, hvor mange der bruger kollektiv trafik kontra, hvor mange der bruger bil, så er det mere populært at sikre, at man kan komme frem i bil fremfor at køre timedrift mellem store byer.
- Men jeg mener ikke, de (regeringen, red.) kan forlade Togfonden på denne side af et valg. Hvis de har vundet valget og skal forhandle med de røde partier, vil det være oplagt at fastholde timemodellen og Togfonden, så det bliver et element i forhandlingerne og noget de kan give til de røde partier, som går op i kollektiv trafik.
- Så regeringen prøver at give indtryk af, at de kan det hele - altså både Togfond og vejprojekter. Men bundlinjen siger, at Togfonden mangler penge. Så længe de ikke klart har anvist en finansiering for både Togfond og de her anlægsprojekter, så mangler de nogle penge. Før de har vist det, så er det svært at tro på, at de kan det hele, siger Thomas Funding.
Kan det betale sig?
- Er den såkaldte interne rente over fire procent, er der tale om en god forretning for samfundet.
- Hillerødmotorvejen har en intern rente på 12 procent - det er blandt de bedste i hele landet.
- Frederikssundmotorvejen er også ganske rentabel med 5,6 procent.
- Ifølge borgmesteren i Halsnæs, Steffen Jensen, har en omlægning af rundkørslen i Kregme, en intern rente på 80 procent.
