Ekspert: Ny boligskat er godt nyt for Hovedstadsområdet

Regeringens nye boligskatteaftale giver millionrabat til boligejerne - især i mange nordsjællandske kommuner.

Den nye boligskatteaftale, som regeringen tirsdag indgik med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i går, er en gave til de fleste husejere i Hovedstadsområdet.

Det mener cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen.

- Mange husejere i Hovedstadsområdet slipper for en stigning, der ville være kommet med de gamle regler, siger Las Olsen til TV 2 Lorry.

Fire kommuner får mest ud af den nye skat

Ifølge tal fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ligger de fire kommuner, hvor husejerne får mest ud af reformen, i TV 2 Lorrys sendeområde.

quote I fremtiden vil man opleve at stigningen, som minimum, bliver mindre, end den ville have været med de gamle regler. 

Las Olsen, cheføkonom, Danske Bank

Det drejer sig om Gentofte, Rudersdal, Frederiksberg og København.

- Det er nogle områder, hvor den enkelte husejer i dag betaler rigtig, rigtig mange penge i ejendomsskatter. Men i fremtiden vil man opleve at stigningen, som minimum, bliver mindre, end den ville have været med de gamle regler. Faktisk meget mindre for Frederiksbergs vedkommende, siger cheføkonom Las Olsen.

Betales først ved salg

Det nye er, at stigningen først skal betales, når huset bliver solgt. Det bliver altså en gæld i stedet for penge, man skal betale her og nu – en gæld, der ikke løber renter på.

- Det er i hvert fald en vis lettelse, siger cheføkonomen, men den store ændring for rigtig mange husejere vil først komme i 2021 og vil vise sig ved, at en stigning i skatten, der ellers ville være kommet, ikke kommer, forklarer han.

Henrik Murmann på Frederiksberg er en af de husejere, der bliver påvirket af den nye reform. Han er godt tilfreds.

- Det kunne have været meget værre. Vi er rimeligt tilfredse, siger han til TV 2 Lorry.

Han regner med at komme til at betale det samme i boligskat fremover.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik