Ekspert: Derfor reagerer alt for få i krisesituationer

Få mennesker forsøger at stoppe selvmordsforsøg. I en ny podcast svarer Ea Suzanne Akasha fra Røde Kors på, hvorfor mange ikke reagerer i krisesituationer.

Ea Suzanne Akasha

Dagen før nytårsaften var Rosa Marie Gad og hendes to veninder var på vej hjem. Men hjemturen tog en drejning, da en ung pige hoppede ud foran ikke bare et, men hele to tog.

Begge tog nåede at stoppe, men Rosa Marie Gads tanker har efterfølgende kredset om et centralt spørgsmål: Hvorfor gjorde ingen noget?

Det handlede sidste uges podcast på TV 2 Lorry om, som du kan høre herunder. Artiklen fortsætter under podcasten.

Foto: Tomas Bertelsen

Nu svarer Røde Kors-medarbejderen Ea Suzanne Akasha på, hvorfor så få mennesker på stationen handlede.

Ifølge hende er der mange svar på det spørgsmål, men først og fremmest lægger hun vægt på, at det kræver en hel del at handle i krisesituationer.

Situationer som selvmordsforsøg kan ofte være så voldsomme, at man ikke kan forstå, hvad der sker.

- Derudover går det hele så stærkt, og man ofte ikke når at tænke. Det er med andre ord ens nervesystem, der tager beslutningen om at handle eller ikke at gøre det, uden beslutningen når frem til den beviste del af hjernen, siger Ea Suzanne Akasha, som til dagligt træner folk til at håndtere krisesituationer.

I podcasten er der også gode råd til, hvad man kan gøre, hvis man gerne vil blive bedre til at handle, når mennesker er i fare.     

Hør hele denne uges podcast herunder:

Privatfoto

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik