Ekspert advarer: Pas på lommetyve under Distortion

Lad kontanterne blive hjemme og hold øje med 'dansetyve', lyder det fra ekspert om Distortion.

Distortion er blevet et publikumshit med 100.000 deltagere dagligt, men den københavnske gadefest er desværre også en højtid for hurtige gadetyve, der stjæler fra tasker og lommer. 

Sådan lyder det fra rådgiver Sunny Cagara, der er ekspert inden for tricktyveri og arbejder med politiet på området. 

- Under sidste Distortion-fest anholdt politiet en rumænsk bande, der gik tæt i mængden for at stjæle, og vi ved fra statistikker, at aldersgruppen med de 20-24-årige især er ofre for lomme- og tasketyve. Det er unge med råd til dyre smartphones og tasker af god kvalitet, men målgruppen tænker ikke så meget på sikkerheden, når de fester påvirket af alkohol, siger Sunny Cagara og fortsætter:

- Målgruppen har værdisager, som tyvene finder attraktive og let omsættelige, og de bliver nemt ofre, når chancen er til stede. Det gælder om at være på vagt i mængden under koncerter og arrangementer og holde øje med ’dansetyve'. 

Gode råd til de unge under Distortion
Især Nørrebro og den københavnske Refshaleø forventes at blive hotspots under festivalen, og det gælder om at tage sine forholdsregler, inden man tager af sted, og alkoholen går i kroppen, lyder det fra Sunny Cagara.  

- Det er ikke kun under festens begivenheder, man skal gardere sig og holde øje med udenlandske personer, der antaster én eller vennerne. Også forholdsregler er vigtige. Læg altid værdigenstande i inderlommen på jakken eller inderste rum på rygsækken og tjek, om alting er lynet til. Og læg aldrig værdisager fra jer uden opsyn under Distortion.

Sunny Cagara understreger, at det også er en god idé at holde antallet af kontanter nede for ikke at friste lommetyvene, der elsker en bugnende pung eller en løs smartphone i tasken.

Det er også muligt at købe taskelåse i flere udgaver alt afhængig af behovet, og det er nu om stunder nemt at undgå kontanter ved at bruge mobil betaling.

35-årige Sunny Cagara arbejder som professionel tryllekunstner ved siden af jobbet som rådgiver og foredragsholder inden for tricktyveri for blandt andre FN og politiet. Han er opvokset i Brøndby og bor i København.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik