Opdateret klokken 13...
En 36-årig mand bliver søndag fremstillet i grundlovsforhør, efter at han natten til søndag overfaldt sin jævnaldrende ekskæreste i en lejlighed i Rørmosen i Roskilde. Det skriver SN.dk.
I forbindelse med overfaldet slog manden den 36-årige kvindens hoved ned i gulvet og forsøgte at kvæle hende.
- Hun kommer hjem til sin lejlighed, hvor manden sidder og venter på hende. Der opstår en diskussion, og det ender med, at manden overfalder hende, siger vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi søndag til TV 2 Lorry.
Vagtchefen kan ikke oplyse, hvordan manden har skaffet sig adgang til lejligheden.
Politiet fik en anmeldelse om husspektakler fra andre beboere i opgangen klokken 00.20 natten til søndag.
Manden blev anholdt på stedet, og er søndag klokken 13 ved at blive fremstillet i Retten i Holbæk.