En ny redningsplan for ARC kræver store investeringer - men giver større omsætning og to ny affaldsanlæg. Her et arkivfoto fra et affaldsanlæg i Horsens. Foto: Morten Stricker - Ritzau Scanpix

Ny redningsplan for affaldsbakke: Flere kommunale skraldemænd på vej

Økonomien i Amager Ressourcecenter (ARC) er tyndslidt, og derfor har ejerne nu vedtaget en redningsplan. Det betyder blandt andet flere kommunale skraldemænd.

Borgmestrene fra de fem ejerkommuner bag Amager Ressourcecenter har vedtaget en ny redningsplan for underskudforretningen Amager Ressourcecenter.

Det står klart, efter en ny aftale om selskabets fremtid er indgået.

Tidligere i år kuldsejlede politikernes forsøg på at skabe en økonomisk sikker fremtid for det store affaldsanlæg ellers.

I den tidligere redningsplan var det målet at få flyttet tonsvis af affald fra Vestforbrændingen i Glostrup til Amager Ressourcecenter, for på den måde at gøre anlægget rentabelt. 

Læs også Kæmperegning truer Amager Bakke: Redningsplanen er kuldsejlet

Desuden skulle der importeres op mod 100.000 ton affald fra England for at få ARC til at løbe rundt økonomisk.

Årsagen var, at det 4 milliarder kroner dyre affaldsanlæg, der også går under navnet Amager Bakke i folkemunde, er bygget alt for stort i forhold til københavnernes affaldsmængder.

Men planen var urealistisk og ville koste alt for mange penge.

Store investeringer skal sikre større omsætning

Nu har de fem ejerkommuner imidlertid vedtaget en ny plan for prestigebyggeriet, som kan forvente at bløde milliarder af kroner, hvis der ikke bliver handlet. 

Læs også Affaldskaos på prestigeprojekt koster 180 mio. kr.

Ejerkommunerne, der tæller København, Tårnby, Dragør, Frederiksberg og Hvidovre, er blevet enige om at investere i et sorteringsanlæg til 150 millioner kroner.

Anlægget skal sikre, at mere plast og metal bliver sorteret fra til genanvendelse før husholdningsaffaldet bliver brændt. Det kan øge genanvendelsen med 7 procent ifølge kommunernes vurdering. 

Desuden skal der etableres et bynært biogasanlæg, der koster 120 millioner kroner.

Anlægget får en kapacitet på mindst 30.000 ton affald per år, og målet med de to anlæg er at nedbringe CO2-udledningen med 25.000 ton om året, ligesom anlæggene skal sikre en høj genanvendelse.

Amager Bakke. Foto: Sarah Christine Nørgaard / Scanpix

- Københavnerne har taget rigtig godt imod muligheden for at genanvende kartoffelskræller, kaffegrums og madrester. Men vi skal ikke køre vores bioaffald over større afstande end højst nødvendigt. Samtidig er der mere brug for det fosforholdige restprodukt omkring hovedstaden end længere væk, for eksempel i Jylland, hvor de fleste biogasanlæg ellers ligger. Derfor er jeg glad for, at vi med aftalen nu har banet vejen for et bynært biogasanlæg, siger Københavns Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen, Enhedsl., i en pressemeddelelse.

Udlicitering af affaldsindsamling stopper i København

Foruden de store investeringsplaner på i alt 270 millioner kroner indeholder aftalen også udsigt til, at udliciteringen af affaldsindsamlingen i København, der i dag opereres af private aktører, skal ophøre, når kontrakterne udløber fra 2020 til 2022. 

Læs også Højspændt bestyrelsesdrama sender nu direktøren på porten

Det glæder Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen.

- Enhedslisten har hele tiden været i mod privatiseringen af affaldsindsamlingen i København. Vi havde klart foretrukket at beholde opgaven hos kommunen på samme måde som man gjorde på Frederiksberg, da vi opløste det fælles affaldsselskab R98, siger hun i en pressemeddelelse og tilføjer:

- De senere år har vi gentagne gange hørt, hvordan medarbejderne hos de private renovatører føler sig utrygge i ansættelsen og presset til at løbe hurtigere efter hver udbudsrunde. Det går ud over trivslen og arbejdsmiljøet. Derfor ser jeg frem til, at affaldsindsamlingen kommer til at ligge i et offentligt selskab fremfor at være styret af markedskræfterne.

Aftalen skal behandles i Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune den 28. maj.