Ejeren af blok 5 er gået konkurs

Ejendomsselskabet Frederiksbjerg Ejendomme, som står bag boligprojektet Slotshaven i Fredensborg, blev erklæret konkurs ved skifteretten i Århus tirsdag.

Konkursen kommer, fordi Fionia Bank havde mistet tilliden
til det gældsplagede selskab og dets evne til at drive et
butikscenter i Vejle. Dermed kommer selskabets 31
liebhaverboliger med den udskældte blok 5 også ind under den
paraply af datterselskaber, som kurator Jakob B. Ravnsbo fra
Lett Advokatfirma i Odense nu sidder med.Umiddelbart får
konkursen ikke den store betydning for den retssag, som naboerne
til fire af liebhaverboligerne har anlagt for at få revet
boligerne ned.Det vurderer advokat Jakob B. Ravnsbo, der dog
ikke kender sagen i detaljer. - Vi vil ikke have nogen interesse
i at trække den sag i langdrag, så jeg forventer ikke, at det
får nogen betydning. Roskilde Bank vil få en væsentlig
indflydelse på den sag, hvis de har pant i projektet, og sagen
dermed kører for deres regning, siger Jakob B. Ravnsbo.Fionia
Bank begærede i sidste uge Frederiksbjerg Ejendomme konkurs,
fordi banken havde over 200 millioner kroner til gode med pant i
et centerbyggeri i Vejle.Frederiksbjerg Ejendomme havde
imidlertid ikke penge til at udvikle det nye butikscenter
ordentligt, og derfor valgte banken at overtage centret.Advokat
Bo Svenningsen fra Fionia Bank oplyser, at Fionia Bank ikke har
penge investeret i de 31 usolgte boliger i Fredensborg.De er
placeret i et datterselskab, Fredensborg Ejendomsudvikling, der
endnu ikke er begæret konkurs.Gælden i selskabet var sidste år
på 100 millioner kroner, og bankforbindelsen bag var Roskilde
Bank, om end det er uvist, hvor stor en del af gælden, som
Roskilde Bank hæfter for.Adminstrerende direktør i Roskilde Bank
Søren Kaare-Andersen ønsker ikke at kommentere sagen.Det har
ikke været muligt at træffe Frederiksbjerg Ejendommes direktør,
Jan Rasmussen, for en kommentar.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik