Foto: Svend Aage Mortensen - Scanpix

Egon Olsen får opkaldt gade i Oslo efter sig

En norsk politiker får sit ønske opfyldt: En gade i Oslo skal opkaldes efter den fiktive bandeleder.

Det bliver ikke kun i Danmark, at den fiktive bandeleder Egon Olsen skal pryde gadeskilte. Også den norske hovedstad, Oslo, skal have sig en vej opkaldt efter den fiktive leder af "Olsen Banden."

Det skriver den norske tv-station NRK på sin hjemmeside.

Forslaget kommer fra politikeren Peter N. Myhre fra Fremskrittspartiet.

- Det var en idé, jeg fik, da jeg var i København, og så at en vej ind til Vridsløselille Statsfængsel hed Egon Olsens Vej, siger han ifølge NRK. 

Læs også 82-årige "Benny" fra Olsen-banden går på pension fra teatret

Egon Olsen har en norsk dobbeltgænger 

Selv om det i Danmark er Ove Sprogøe, der er ansigte 

Skuespilleren Ove Sprogøe var ikke den eneste, der spillede Egon Olsen. Her ses han med sin norske kollega Arve Opsahl, der også spillede Egon Olsen. Foto: Aage Sørensen / Scanpix

t på karakteren, har nordmændene deres egen Egon Olsen.

I Norge er der lavet 14 norske udgaver af filmene om "Olsen Banden." Her er det skuespilleren Arve Opsahl, der spiller Egon Olsen. Også hans medkumpaner er skiftet ud og spilles af Carsten Byhring og Sverre Holm.

I den norske udgave af filmene kommer Egon Olsen ud af Botsfængslet med en ny plan til bandens næste kup. Derfor er det også alléen, der fører op til fængslet, som vil få navn efter Olsen Bandens leder.

Læs også Skide godt: Olsen Bandens Gule Palæ holdt flyttedag

Som minde om Egon og Arve

Oprindeligt ville Peter N. Myhre kalde vejen for Egon Olsen Allé. Forslaget blev sendt til behandling ved det lokale byudvalg. 

Her ses vejskiltet på Egon Olsens Vej ved Vridsløselille Statsfængsel. Foto: Keld Navntoft - Scanpix

Her løb det ind i modstand fra både privatpersoner, det norske sprogråd samt den styrelse, der er ansvarlig for offentlig geodata og kort. Sammen var de fortørnede over et manglende ejefalds-s.

Deres klager blev hørt, og siden har det lokale byudvalg stemt ja til forslaget om at omdøbe den pågældende vej til Egon Olsens Allé.

Nyheden glædede Knut Bohwin, der var instruktør på 12 af de 14 film. 

- Det ville være fint. Det bliver et minde om Egon og Arve, siger han ifølge NRK med henvisning til Arve Opsahl.

Læs også Dirch Passer hyldes i 10.000 meters højde