Egedalsvænge: Stadig ikke nye boliger til syge beboere

Beboere i Egedalsvænge bliver syge af indeklimaet. De er lovet genhusning, men er efter tre måneder stadig ikke tilbudt en anden bolig.

Astma, næseblod, smerter i brystet og hovedpine.

Det har gennem en længere periode været en kedelig del af hverdagen hos Hanne Christensen, der bor i Egedalsvænge.

 

- Jeg kan ikke trække vejret ordentligt, når det regner udenfor, og selvom jeg er på medicin, så får jeg smerter, der svarer til, at jeg har en kniv stukket ind i lungen. Det gør simpelthen så ondt, at jeg kan skrige, fortæller hun.

Hun føler at hun trods flere forsøg ikke er kommet igennem til hverken kommunen eller 3B op.

Gamle affaldsskakte gør beboerne syge
Sagen om Egedalsvænge startede tilbage i 2014 – efter at hele foreningen var blevet gennemrenoveret for en halv milliard kroner.

Som et led i renoveringen valgte man dengang, at koble det nye ventilationssystem på de gamle affaldsskakte.

Allerede i december samme år klagede flere beboere dog over dårligt indeklima og kloaklugt fra ventilationen.

Det fik efterfølgende 3B til at undersøge ventilationsanlægget. 

Den 12. oktober 2015, besluttede 3B efter en underskriftindsamling fra beboerne at nedsætte et ventilationsudvalg, og i samme ombæring blev der gennemført en undersøgelse af ventilationsanlægget.

Disse undersøgelser førte til at man i den 5. juli samme år lukkede for ventilationsanlægget - efter at have fundet skidt i ventilationskanalerne.

I November kom så en rapport fra tekonologisk institut, der konkluderede, at de tidligere affaldsskakte ikke var blevet rengjort tilstrækkeligt inden de blev lavet om til ventilation.

Syge beboere har lovning på ny bolig
Herefter blev besluttede man fra 3B’s side at tilbyde en ny bolig, til alle de beboere, hvor man efter en grundig undersøgelse på Bispebjerg Hospital kunne finde en direkte sammenhæng, mellem sygdomssymptomerne og deres lejlighedsindeklima.

Sidenhen er 80 beboere blevet undersøgt på Bispebjerg hospital. Af dem har hospitalet henstillet at godt hver fjerde skal tilbydes en anden bolig.

Blev tilbudt bolig 40 km væk
Hanne Christensen er blevet tilbudt en ny bolig, men den ligger på Amager, over 40 kilometer væk – af den grund har hun indtil videre valgt at takke nej til tilbuddet, da hendes datter går i skole i Helsingør.

Så indtil videre knytter hun et spinkelt håb til at 3B kan finde en ny bolig tættere på. 

- Jeg har jo spurgt, om de ikke har noget, der er tættere på, men det, jeg har hørt fra andre, er, at 3B ikke har noget, og samtidig siger flere, at 3B slet ikke har råd til at stille nye boliger til rådighed. 

3B: Vores boligere skal være gode og sikre

Hos boligselskabet forsikrer man TV 2 Lorry om, at alle syge beboere, der er blevet henvist til dem fra lægerne, er blevet tilbudt nye boligere. 

- Det er en vigtig del af 3B's DNA at levere gode og sikre boliger. Derfor har vi også tilbudt de beboere, der er henvist til os, en anden bolig. Jeg vil selvfølgelig følge op på det her, så vi kontakter Sanne Petersen og får aflivet eventuelle misforståelser, siger adminstrerende direktør i boligforeningen Morten Boje til TV 2 Lorry mandan aften.

Der er også nogen, der har fået tilbudt boligere noget længere væk fra deres liv og dagligdag. Hvorfor kan I ikke finde noget, der er lidt tættere på?

- Vi har fået henvist 24 beboere, som har behov for en anden bolig. Vi har været i dialog med allesammen. Syv har sagt ja. Jeg ved også, at det er svært at flytte fra Egedalsvænge. I 3B har vi 12.000 boliger i hovedstadsområdet, og vi har bragt alle i spil, men vi har ikke boligere andre steder nær Egedalsvænge i Kokkedal. Vi har selvfølgelig kontaktet andre boligorganisationer i området, og i nogle tilfælde er det lykkedes os at skaffe boliger på den måde, men ikke i alle tilfælde. 

 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik