Egedalsvænge skal stemme igen

Efter 19 måneder tager Egedalsvænge i aften det første skridt mod at få en afdelingsbestyrelse i bebyggelsen. Stedet blev landskendt fordi bestyrelsen havde tilknytning til Hizb ut-Tahrir.

Boligområdet Egedalsvænge i Kokkedal har gjort sig bemærket ved flere forskellige lejligheder. Det er blandt andet her, at den daværende bestyrelse i 2012 besluttede, at der ikke skulle bruges penge på et juletræ.

Bestyrelsen, der blev kendt for at have tilknytning til Hizb ut-Tahrir, har også forsøgt at få lukket den lokale billardklub i 2013, en beslutning, som Boligselskabet efterfølgende gik ind og ophævede. Der har også floreret rygter om valgsvindel i forbindelse med valg til bestyrelsen.

Boligselskabet 3B fik nok sidste år, og i marts blev bestyrelsen afsat, og boligselskabet overtog alle bestyrelsens opgaver med øjeblikkelig virkning.

Forsøg med en afdelingsbestyrelse

Efter halvandet års pause tager Egedalsvænge i aften det første skridt mod at få en afdelingsbestyrelse. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det kommer til at ske i etaper, hvor der i første omgang vælges to observatører til det udvalg i Boligforeningen 3B, der i øjeblikket tager sig af Egedalsvænge, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Tiden er endnu ikke helt moden til at vælge en hel afdelingsbestyrelse. Vi bygger beslutningen på de erfaringer, vi har haft sidste gang, der var en afdelingsbestyrelse i Egedalsvænge, forklarer Steffen Morild, formand for 3B's organisationsbestyrelse til Frederiksborg Amts Avis.

Han rækker samtidig en hånd ud og inviterer beboerne til at samarbejde med Boligforeningen 3B, der har fået klagenævnets ord for, at det var i orden at afsætte den omstridte afdelingsbestyrelse for 19 måneder siden.

Budgetoverskridelser, fejl og mangler

Samtidig har Boligforeningen fået drøje hug for budgetoverskridelser i en renovering, hvor der tilsyneladende er en række fejl og mangler.

- Vi har lyttet til den uro, der har været om byggesagen, og vi inviterer til et særskilt møde for alle beboere om det. Der er kommet over 20 forslag til afdelingsmødet, og jeg synes, at vi har givet dem alle en seriøs behandling. Vi efterlyser samtalepartnere i Egedalsvænge, for vi vil gerne bygge relationer op, så vi får en afdelingsbestyrelse igen, siger Steffen Morild til Frederiksborg Amts Avis.

Han understreger, at det skal ske inden for de regler, der er for beboerdemokrati i almene bebyggelser.

Du kan få mere at vide om Egedalsvænge her:

SE OGSÅ: Beboerbestyrelse fyret

Bestyrelsen i Egedalsvænge blev rådgivet af Hiz ut-

Tahrir

Berygtet juletræ på plads

Juletræs-bestyrelse i ny splid


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik